Skip to content

Strandingsmuseum Traditional Cache

Hidden : 7/7/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Strandingsmuseum

Strandingsmuseum St. George ligger på Thorsminde Havn bag klitterne yderst mod Vesterhavet.
De mange tusinder dykkerfund, bjerget direkte fra vraget af St. George, hvor de har ligget siden katastrofen under juleorkan i 1811, udgør museets hovedattraktion.
De to orlogsfartøjer HMS St George (98 kanoner) og HMS Defence, tilhørende den britiske Østersøflåde, strandede og totalforliste ved Thorsminde på Jyllands Vestkyst d. 24/12 1811.
Forliset skete under Englandskrigene, hvor St. George, der var flagskib for kontreadmiral Reynolds, med en flådeeskadre havde ledsaget årets sidste konvoj fra den svenske østkyst gennem de indre danske farvande.
St. George havde lidt havari på Rødsand syd for Lolland og var efter nødreparationer afgået fra skærgården ved Gøteborg d. 17. dec. mod vinterhavn i England eskorteret af linieskibene Defence og Cressy.
En juleorkan tvang de tre skibe ind mod Vestkysten, og det lykkedes kun for Cressy at undgå stranding.
Næsten hele mandskabet fra St. George og Defence omkom, i alt ca. 1300 mand. Det var den største strandingskatastrofe nogensinde på den jyske vestkyst og et alvorligt tab for Royal Navy, der i samme orkan og fra samme konvoj mistede linieskibet HMS Hero (74 kanoner) og orlogsbriggen HMS Grashopper ved Texel.
På strandingsmuseet kan flere end tusind fund, der fortæller om såvel strandingen som om livet ombord, studeres nærmere.
Vraget af St. George ligger 2 km syd for Thorsminde og har efter stormfloden 1981 været udsat for hastig nedbrydning af havets kræfter. I 1983-86 blev der gennemført en række nødbjærgninger, ledet af Nationalmuseet og dykker Gert Normann i samarbejde med Ringkjøbing Museum. En ny dykning har fundet sted i 1996. Museets hovedattraktion er flere tusinde fund fra St.George.Vragstykker, vinflasker, vinkelmålere, værktøj og våben - et historisk øjebliksbillede.Vraget af Defence ligger nord for Thorsminde, men kun et stykke af dette skibs bund og nogle kanoner er tilbage, og herfra er der kun opbjærget tre fund.

U-59 genfundet i 2002
Jydsk Dykkerfirma på dykkerekspedition for Strandingsmuseet, finder en intakt ubåd fra første verdenskrig:
Det er et helt fantastisk fund, som er fuldstændig uset og urørt igennem 85 år, da der ikke ligger andre ubåde fra den tid i danske farvande, er det både første og sidste gang der kan gøres et sådant et fund. Ubåden er langt bedre bevaret end de fleste andre ubådsvrag fra verdenskrigene.
Ubåden er nu dokumenteret og der er bjerget forskellige genstande op til Strandingsmuseets udstilling, herunder en 6 tons tung kanon.
Med undtagelse af et par sko sås der ingen rester af mennesker eller personlige ejendele. De formodes at ligge begravet nede i de aflejringer, som findes i bunden af ubåden. Disse aflejringer blev ikke berørt ved undersøgelsen.
Et besøg på Strandingsmuseet kan anbefales, men afsæt god tid til besøget.

Cachen er en box på ca. 12*18 cm, der ved udlægning indeholdt:
Blyant og blok, sæbebobler, Geo Coins, gule magneter, en soldat, en rød amerikanerbil, blå bil, 10 balloner, 3 viskelæder til blyant, en økse, et gevær og en nøglering.

Additional Hints (Decrypt)

V xyvggrear haqre ra fgra. Iæe irayvt ng trzzr qra fbz V snaqg qra bt oeht fgrara, qrg oyæfre irq unirg.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)