Sjællands Kirker - Ny Vor Frue Kirke Traditional Cache
Sjællands Kirker - Ny Vor Frue Kirke
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Her er præsten begravet udenfor.
Ny Vor Frue Kirkes historie
I kirkesynsprotokollen for Ny Vor Frue kirke, er der på de første sider, med pertentlig og sirlig håndskrift, nedskrevet handlingsforløbet omkring kirkens tilblivelseshistorie; her finder vi også omtale af grundstensnedlæggelsen. Det hedder herom bl.a.:
”Højtideligheden indledes med Afsyngelsen ad Salmen Dejlig er Jorden, hvorefter Domprovst Bondo nedlagde Grundstenen i den sydøstlige Pille ved Koret. En på Pergament skreven Beretning herom sålydende:
”År 1904 den 29. August i Kong Christians den Niendes enogfyrretyvende Regeringsår, da Kammerherre Chr. Peter Mathias Bache, St. af Dbrg. og Dbmd. var stiftamtmand i Sjællands Stift og Dr. phil. & theol. Ordensbiskop Thomas Skat Rørdam, St. af Dbrg. og Dbmd. og Dbmd. var Biskop over Sjællands Stift, medens Etatsraad, Hans Rudolf Hiort Lorentzen, R. af Dbrg. var Stiftsskriver i Sjællands Stift, nedlagdes grundstenen til Vor Frue Kirke på Biskoppens Vegne af provsten for Sømme- og Voldborg Herreder, Domprovst Peder Bruun Juul Bondo, R. af Dbrg. efter at han ved Tale og Bøn havde intimeret denne Højtidelige Handling, Gud til Ære og Menigheden til Velsignelse”, blev derefter oplæst af Stiftsskriveren, Etatsraad Hiort Lorentzen og tilligemed en ny Tokrone af ham nedlagt i en tilloddet Blykapsel, og saavel denne som grundstenen indmuredes af Murermester Carl Schledermann.
Højtideligheden sluttedes med Afsyngelsen af Salmen ”Den Grund hvorpå jeg bygger”.
Efter i flere år at have været under bygning, er den nye kirke for Vor Frue sogn nu endelig fuldført. Palmesøndag blev den under stor højtidelighed indviet af Biskop Skat Rørdam i nærværelse af Kulturminister Enevold Sørensen og en stor repræsentativ forsamling.
Den nye kirke, der er opført efter tegning af arkitekt Professor Hans J. Holm, er ikke meget anselig men overordentlig stilfuld og smuk.
Især den indre har, ved få og enkle midler, opnået en stor skønhedsvirkning.
Inde i det smukt formede krydshvælvede, hvidkalkede rum, vælder lyset rigeligt gennem mange små spidsbuede vinduer med blyindfattede ruder.
Man lægger i skibet mærke til de tre smukke, lyse malmkroner, prydede med de gamle bispeinsignier, og må undre sig over, hvor lette og lyse stolestaderne tager sig ud, under dets lyse lag af bejdse – i stedet for den tunge og skjulende maling. Men frem for alt fæstner man sin opmærksomhed på dets ejendommelige alter. Det er nemlig ikke en grim trækasse, skjult af klæde og dug, men muret af røde mursten og de for Roskildeegnen ejendommelige frådsten. Det forgyldte kors på den nuancerige frådsten – den kan veksle i grågul, grøngrå, og rustbrune toner – indrammet af den røde tegl, er den af prægtig farvevirkning.
Ikke alene ved at benytte frådstenene, der som sagt kun forekommer på Roskildeegnen, og hvoraf flere af denne egns ejendommeligste kirker er opførte, men også ved, i rig udstrækning, at anvende hedeboegnens særlige folkekunst til udsmykning har professor Holm villet give den nye kirke et præg af den egn hvori den ligger. Således er de bekendte hedebonakker, der er broderet i sølv- guldtråd, med stor virkning blevet benyttet til at smykke prædikestolens læsepult med. Store og smukke stykker hedebonakker dækker, alterbordet og væggene omkring dette, selv på kirkens gardiner er der fastsyet stykker af denne ejendommelige og nu så eftertragtede brodering.
Til minde om sognet gamle kirke, Vor Frue kirke i Roskilde, er døbefonten og det middelalderlige krucifiks flyttet til den nye kirke.
Det store Frue sogns beboere, der snart i 400 år har måttet gå den lange vej til kirken i Roskilde, kan med rette være glad for deres nye kirke, de har ikke blot få en kirke i deres eget sogn, men tilmed en smuk kirke, der i sin udsmykning, på mange steder, taler til dem i deres hjemegns sprog.
Skrevet af Arthur Fang, Roskilde
Da Ny Vor Frue kirke blev bygget i 1907 blev der i sognet på initiativ af Jensen-Darup indsamlet nogle huenakker af den type der var karakteristisk for egnen. De var allerede gået af brug i befolkningen, men for at bevare dette minde om generationerne, der gik forud, besluttede man at disse skønne håndarbejder skulle smykke sognets kirke. Et større antal blev ophængt over alteret i to rækker. desværre tænkte ingen dengang på, at osen fra lysene og luften ville angribe sølvet i broderierne og at selve guldet ville mørkne.
Heldigvis blev nogle af de smukkeste nakker brugt til udsmykning af en messehagel, hvor de den dag i dag stråler, som dengang de blev skænket.
De mørknede og mørnede nakker, der sad på alteret måtte en dag lægges til side i kirkens skabe. Men netop det fik en kreds af husmødre, der beskæftigede sig med kunsthåndværk til at spørge hvor de var blevet af. De blev så udstillet på skolen og deres tilstand fik de interesserede til at skyde et beløb sammen til restaurering af en beskyttende indramning, så, så de atter kunne hænges frem i kirken, hvor menigheden kan se dem og mindes dem der byggede kirken, og samlede sammen til dens enestående udsmykning.
Deres ophængning og det beskyttende glas, tillader ikke en tilfredsstillende fotografering, men messehagelen kan læserne bedømme på fotografiet.
Skrevet af Clemens Petersen
Orgelet i Ny Vor Frue Kirke.
Det har gennem mange år været menighedsrådets store ønske, at få et nyt orgel til kirken, som afløsning for det værende.
Ved det gamle orgel var der flere ulemper forbundet, f.eks. var placeringen uheldig, på pulpituret over indgangsdøren, dette bevirkede at meget af klangen gik tabt, dertil kom, at orgelet var ringe af størrelse og tonefylden lod meget tilbage at ønske.
Ved sparsommelighed på andre områder, opsparedes der en sum, som var ”øremærket” oh i 1978 kunne man, som første skridt på vejen, indhente tilbud fra Orgelbyggerfirmaet I Starup og Søn ApS.
Efter at alle formalier var i orden, gav man i 1980 det endelige grønne lys for igangsættelsen. Sidst på året i 1981 blev orgelet installeret. For at få den fulde udnyttelse af de klangmæssige forhold, blev det nye orgel placeret på gulvet i kirkens nordvestre hjørne. Instrumentet består af 6 stemmer i Manual og Subbas 16 i pedal.
I sin opbygning modsvarer det på en fuldendt måde kirkens arkitektur.
Orgelet indvies d. 21. marts 1982 af domprovst Helvig Larsen.
Huenakker i Ny Vor Frue Kirke.
Da man i 1907 indviede Kamstrup-Tjæreby Sognekirke, som Ny Vor Frue Kirke ved Roskilde oprindelig hed, blev der i sognet på initiativ af gårdejer Jensen-Darup indsamlet nogle huenakker, der var karakteristiske for egnen. Disse blev skænket af egnens kvinder med det formål at udsmykke kirken.
I dag hænger huenakkerne i en ny ophængning, der takket være en smuk indsats af Nationalmuseet, pryder vor kirke som en hilsen fra "Huekonerne".
Huenakkernes historie.
Hver egn i Danmark var før i tiden karakteriseret blandt andet ved sine forskellige folkedragter. Sådanne folkedragter blev specielt anvendt ved festlige lejligheder op til omkring århundredeskiftet (1900).
Minderne om disse specielle folkedragter bliver stadig holdt i hævd. Specielt er det folkedanserne, der ved deres sammenkomster optræder i disse smukke klædninger.
Til en folkedragt hører selvfølgelig en hovedbeklædning. Nogle kvinder kunne bære en form for tørklæde, andre en speciel hat. På Hedeboegnen brugte man en kyse med trekantet facon i nakken. Det karakteristiske ved denne trekant er de lændegående piber. Disse "nakker" var kunstfærdigt udformet og smukke i deres udførelse. Der fandtes såvel Guld- og Sølvnakker som "nakker", der var broderet med forskelligfarvet silketråd.
Bundstoffet er brunt fløjl eller sort silkesatin med hørlærred på bagsiden.
De såkaldte Hedebobroderier består af papskabeloner, der er omviklet eller oversyet med pailletter, guld- og sølvtråd og med såkaldte kopper ( små skålformede metalagern),
Skabelonerne er derefter applikeret på bundstoffet. Mellemrummene er udfyldt med kantiller, pailletter, spiralguld etc., således at broderiet dækker hele nakkefladen. På broderiets bagside er de bærende sytråde forstærket med dekstrin, melklister eller risstivelse. Desuden er "nakkerne" afstivet med pap. Dette indgår også i de femfingrede læg nederst på huenakkerne.
Disse 24 huenakker, der alle var forskellige og fremtrådte som unikke små kunstværker, blev syet af egnens kvinder, der fil den sælsomme benævnelse "Huekoner". De ældste optegnelser om disse huekoner går tilbage til ca. 1840. Fremstillingen af huenakkerne havde deres blomstringstid omkring 1860-70erne.
Da denne form for beklædning gik af mode, blev de, heldigvis for eftertiden, gemt væk i skuffer og dragkister. Sparsommelighed og veneration for tingene var jo karakteristiske for en tid, hvor intet måtte kastes bort.
Nogle af "nakkerne" blev påsyet ryggen af en messehagel, så de dannede et kors, andre blev monteret på altrets træværk i to rækker. dette sidste viste sig uheldigt, idet sollyset virkede mørnende på stoffet og de falmede meget. Soden fra stearinlysene i kirken forårsagede en mørkningsproces.
Af ukendte årsager opstod der ild i nogle af nakkerne og det medførte, at "nakkerne" blev gemt bort i mange år.
Efter nogle år efterlyste en kreds af husmødre, der beskæftigede sig med kunsthåndværk, de gamle huenakker. De blev igen fundet frem og gennemgik en nænsom restaurering, hvorefter de blev indrammet og ophængt igen i kirkerummet.
Ved et provstesyn i 1993 fandt Domprovst Karen Horsens, at huenakkerne syntes noget medtagne, og menighedsrådet besluttede derfor at lade huenakkerne vurdere af Nationalmuseet med restaurering for øje.
Konservator ved Nationalmuseet Irene Skals foretog i 1994-95 restaureringen af de 24 huenakker, der af Nationalmuseet er skønnet at være af væsentlig kulturhistorisk betydning.
Irene Skals og konservator Karin Lingström har været behjælpelig med forslag til indramning og ophængning af huenakkerne i Ny Vor Frue Kirke.
Info hentet her:
(visit link)
Additional Hints
(Decrypt)
Fvqqre v xyrzzr zryyrz oøtrgeærgf fgnzzr bt rsrh, arqrefg cå fgnzzra.
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:
Loading Treasures