Generelt om
Holstebro:
Holstebro
er en af landets ældste købstader. Hvornår den præcis er opstået
vides imidlertid ikke, men byen nævnes ved navn første gang i et
brev fra biskop Thyge af Ribe i 1274.
Bynavnet, der første gang optræder i formen Hvolstathbroo, kan
tolkes som "hestebroen", en hentydning til de store hestemarkeder i
byen. Andre mener, at navnet refererer til, at byen er anlagt "ved
broen, som går over åen". Hvilken af de to forklaringer der end er
rigtig, er det dog sikkert, at Holstebro er en by præget af
aktivitet og handel - dengang som nu.
Sankt Jørgen og
dragen:
Tæt ved cache site står springvandet Sankt Jørgen og Dragen (1986)
lavet af keramikeren Steen Lykke Madsen.
Der var engang hvor Holstebro ikke hed Holstebro - da var det bare
en by ved Storåen. Over Storåen var der en bro, og under den bro
havde en modbydelig lindorm lagt sig. Nu skal man ikke bare tro, at
lindorme er sådan at bide skeer med, det er store dyr, der er tale
om, normalt er den dobbelt så lang som et menneske, med en lang
hale og fire lave ben, og når den oven over sig på broen hørte de
yndefulde fodtrin af en ungmø så stak den sit slimede hoved frem og
huggede efter hende.
Tilsyneladende kendte man endnu ikke det der med, at vi vil og kan,
fordi vi kan og vil - for der var ingen mænd, der ville - eller
måske kunne - gøre det af med lindormen. Men - da kom der en ridder
til byen. Han hed Holst, ridder Holst, og han ville og han kunne.
Han red frygtløst ud på broen, han havde taget den dejligste
skønjomfru med. Det var lige noget for den slimende lindorm, den
slikkede sig velbehageligt om munden, idet den stak hovedet frem,
men det skulle den aldrig have gjort, thi med voldsom kraft stødte
ridder Holst lansen i den modbydelige slimede lindorm. Alle var
lettede nu, og byens borgere besluttede at opkalde broen over
Storår efter ridder Holst. Den kom altså til at hedde Holstes Bro.
Senere opkaldte man hele byen efter broen, efter Holstes bro, og
det blev så til Holstebro.
Der er måske enkelte, der tror, at det er en skrøne, der her er
fortalt, men tvivlere kan kigge på Holstebros byvåben; Der ser vi
den tapre ridder Holst gøre det af med den modbydelige lindorm,
hvilket også kan ses på kloakdækslerne.

Fra 1937 er rytteren Holst forvandlet til Sankt Jørgen i kamp med
en drage på en bro. Sankt Jørgen er en helgen fælles for katolikker
og muslimer.
Springvandet har fra gammel tid været symbol på overskud og rigdom
- kunne man tillade sig, at lade det kostbare vand springe, havde
man nok af det, og var rig. Det har Steen Lykke Madsen brugt i set
kunstværk til at realisere legenden om Sankt Jørgen og dragen.
Kunstværket er en gave fra Holstebro Bank i anledningen af deres
100 års jubilæum. Pris kr. 700.000.
Cachen er placeret i gågaden med høje huse, så koordinatet blev
desværre upræcist under udmåling. Koordinatet er derfor taget fra
Google Earth, da mange havde problemer med det tidligere koordinat.
Men kig både oppe og nede og husk hintet :)
Yderligere kan nævnes at cachen befinder sig øst for Sankt Jørgen
og dragen.
Parkering kan ske på p-koordinatat, men der er flere muligheder for
parkering i området.
HUSK SKRIVEREDSKAB!