Hvor kendes de nordiske guder fra?
Historierne om de nordiske guder kendes fra billeder og skrift
fra tre tider: jernalderen, vikingetiden og middelalderen.
Nogle få smykker fra jernalderen har billeder, der ligner
nordiske guder. Flere billeder forestiller måske Odin og andre
historien fortæller om Balders død. Ved et par Odin-billeder er
hans tilnavne som "den høje" skrevet med runer. Måske forestiller
ulve og slanger på smykker og våben Fenrisulven og
Midgårdsormen.
Fra vikingetiden er der hverken mange billeder eller runer, der
fortæller om guderne. Et par smykker viser Freja, Tors geder og
valkyrier. Andre gudebilleder er hugget i sten. En sten fundet i en
væg i Hørdum Kirke viser f.eks. historien om Tors fisketur. På
andre sten findes en bøn til Tor: "Thor vie runerne". Skrift og
billeder om guderne er sjældne. Måske var det kun bestemte
mennesker, der måtte vise guderne. Eller måske blev gudeverdenen
vist på ting, som let rådner væk. Det kunne være tøj, tasker og
bælter eller skafter og møbler. Ingen steder er historierne fortalt
med skrift og billeder på en gang. Hvis der kun var vikingeting at
fortælle ud fra, ville man kun kende navnet på Tor. Nogle historier
kunne man se på billeder, men ikke vide, hvem de handlede om.
Heldigvis blev der stadig fortalt om de nordiske guder, da
vikingetiden var slut. Efter 200-300 år, begyndte man også at
skrive historierne ned. Det er fra middelalderens bøger, vi kender
historierne bedst. Men vi ved ikke, hvor meget de ligner
vikingernes historier. For når historier fortælles videre ellers
skrives ned, forandres de tit. De mennesker, som skrev historierne
ned, troede på den kristne gud. Derfor fik de nogen gange blandet
ting fra biblen ind i historierne om de nordiske guder. En af dem
var Snorri Sturlasson, som et sted skriver, at guderne bor midt i
verden, et andet at de bor i himlen. Nogle historier kendes fra
flere bøger, men de er sjældent helt ens.