Jernkors - Viuf Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
eller via min profil på www.geocaching.com.

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 9/23/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size: other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works
Looking for a different adventure?

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

En cache i en serie omhandlende TREÅRSKRIGEN fra 1848 - 1850.

Jernkors for Knud Rasmussen Attrup faldet 7.maj 1849, Viuf Kirkegård

IKKE I STENDIGET!!!!

På Viuf Kirkegårds står i det nordvestlige hjørne ud mod vejen et stort jernkors i et indhegnet gravsted.
Jernkorset er rejst til ære for underjæger Knus Rasmussen fra Attrup, der faldt i kampen i Blåkærskov den 7. maj 1849 mellem de danske tropper under ledelse af general Rye og prøjsiske tropper under ledelse af general Prittwitz.

Han blev samme dag begravet af prøjserne i skoven, men senere flyttet til Viuf Kirkegård af egnens beboere, som rejste gravkorset. Det er formentlig sket o. 1852.

På jernkorset står: Knud Rasmussen Attrup, Menig i 1. Jægerkorps. Falden den 7. Maj 1849.
Kort

Placering: I kirkegårdens nordvestligste hjørne ud mod "Storgaden".

Lidt om Viuf kirke

Kor og skib er opført i romansk tid af rå og kløvet kamp over skråkantsokkel med hjørnehoveder. Koret har oprindelig haft apsis, indvendig ses en apsisbue og i murværket ses flere krumhugne kvadersten. I østgavlen ses en fornemt udført Kristusfigur med tekstbånd, med majuskelsskrift er skrevet: EGO SUM VIA VERITAS ET VITA (: jeg er vejen, sandheden og livet). Figuren og det runde vindue i østgavlen stammer formodentlig fra den oprindelige apsis. Figuren har stor lighed med skulpturerne i Øster Starup og den gambespillende engel i Gamtofte.

Norddøren er tilmuret, syddøren med profilerede kragsten er stadig i brug, på syddørens tympanon ses den tronende Kristus med bog og højre hånd hævet. I murværket ses flere romanske vinduer. Vestgavlens murværk er noget tykkere end det øvrige murværk, hvilket kunne antyde, at man har forberedt et tårnbyggeri. Vestgavlen blev ommuret i 1700-tallet med cirkulære og rundbuede blændinger. Våbenhuset er opført i sengotisk tid men er blevet stærkt omdannet i nyere tid. Tagrytteren blev opsat i 1730'erne men blev fornyet i 1888. Kirken blev restaureret i 1955, ved den lejlighed afdækkede man stolpehuller under korets gulv. Stednavnet Viuf menes at stammer fra det oldnordiske Wigoth, som betyder Vi og Gud, altså et offersted for Gud, hvilket måske antyder at steddet har været et gammelt offersted for hedenske guder.

Kor og skib har flade lofter. Korbuen er bevaret med profilerede kragsten men er dog delvist overpudset. I korets sydmur ses et tilmuret spedalskhedsvindue, hvor man har rakt mad ud til spedalske. Alterbordets panelværk stammer fra første halvdel af 1700-tallet. Altertavlen i storbarok har vinger og topstykke med Christian VI's monogram samt dydefigurer omkring storfeltet. I storfeltet er indsat et maleri fra 1925 af Niels Larsen Stevns, Peters fiskedræt. Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. En præstestol med akantusgitterværk bærer Christian VI's monogram som altertavlen. På triumfvæggen hænger et korbuekrucifiks fra o.1500. I kirken ses en senromansk gravsten med indskrift på latin: "Her hviler den unge sognepræst begravet under korsets tegn".

Kirken indre præges stadig af en større restaurering i 1730'erne under Christian VI (1730-46), som var stærkt grebet af pietismen. Christian VI oprettede almueskoler og indførte konfirmationen i 1736, ved 200-året for Reformationen. Christian VI indførte også Stavnsbåndet i 1733 og opførte det første Christiansborg i København. Christian VI's monogram ses flere steder i kirken bl.a. på altertavlen, hvor man på fodstykket kan læse "Ophøjer Herren vor Gud og tilbeder ved hans Fødders Fodskammel, thi han er hellig", det oprindelige altertavlemaleri med den vantro Thomas er nu ophængt i kirken.

Den romanske granitfont har glat kumme med tovstav på mundingsranden samt fod formet som en terningkapitæl. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.

Additional Hints (Decrypt)

Fr arq!!

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)


Advertising with Us