SMARAGD
Smaragd en art beryl. Den grønne farve skyldes krom og til tider jern.
Første gang smaragden omtales i europæisk kulturhistorie er under
bystaten Venedigs glansperiode i 1200-tallet. Efter sigende udgjorde
smaragder en stor del af de ædelstene, som Marco Polo-brødrene hjembragte
fra deres 12 år lange rejse til Mongoliet og Kina i året 1279.
Dermed var det brødrene, som for alvor introducerede europæerne for den grønne ædelsten.
I de følgende århundreder var der en livlig handel via de handelsruter
som Poloerne var med til at åbne, men på trods af det var smaragden stadig meget sjælden,
fordi der kom forholdsvis få til Europa.
Det ændrede sig markant med spaniernes erobring af Sydamerika i 1500-tallet.
Sydamerika er det geografiske område i verden, hvor der findes flest smaragder i undergrunden.
Siden omkring år 500 havde de lokale indbyggere brudt smaragderne fra åbne miner og store gruber.
De rå smaragder blev efterfølgende slebet og primært brugt til smykker og
udsmykning på de mange gudetempler. Det var specielt populært at indsætte
smaragder som øjne i de mange gudestatuer. De lokale indbyggere kaldte i øvrigt
ikke smaragderne for smaragder, men anvendte det noget mere poetiske navn
"gudernes tårer" om de grønne ædelsten. Ved spaniernes ankomst til Sydamerika
gik den vilde jagt på kostbarheder, som kunne plyndres og sendes hjem til Europa med skib.
Spanierne fik hurtigt øje på de mange overdådigt udsmykkede templer, og de plyndrede
konsekvent templerne for guld, sølv og ædelstene, herunder smaragderne.
De smaragder, som spanierne fandt i Sydamerika, var anderledes end dem, som
man indtil nu havde set i Europa. Det skyldtes, at de sydamerikanske smaragder
dels var større, og dels havde en dybere grøn farve. Det gjorde dem betydeligt
mere kostbare end de smaragder, som man indtil da havde kendt i Europa
(som alle andre ædelsten bestemmes værdien af smaragder dels på
størrelsen og dels på farveintensiteten). Uheldigvis vidste de plyndrende soldater
ikke så meget om prissætningen på ædelsten, så det var meget normalt, at de store
og unikke smaragder blev knust til mindre sten, dels fordi de var lettere at
dele mellem soldaterne, og dels fordi soldaterne i deres uvidenhed var mere
interesseret i kvantitet frem for kvalitet.
De store mængder smaragder som kom til Europa var med til at give ædelstenen en opblomstring.
Det blev pludselig moderne at anvende smaragder i smykker, og alle adelige - mandlige og
kvindelige - med respekt for sig selv havde smaragdsmykker. I visse perioder var det
højeste mode blandt herrerne at have en dråbeformet smaragd i højre øre. Men, intet
varer evigt; i takt med at strømmen af smaragder fra Sydamerika svandt ind, blev
kvaliteten også dårligere. Det skyldtes, at spanierne havde plyndret området for smaragder,
og derfor blev det sværere og sværere at finde nye steder at plyndre, og dermed var der
ikke så mange at sende hjem. Gradvist blev smaragden igen umoderne, og sank langsomt
tilbage til ydmyg rolle blandt ædelstenene. Det ændrede imidlertid ikke på, at der i
ædelstenens glansperiode blev lavet nogle vidunderlige og ekstremt kostbare smykker,
hvor smaragden indgik som den primære ædelsten. Blandt de mest kendte og kostbare
smaragdsmykker kan nævnes Topkapi-skatten, som pt. befinder sig i Topkapimuseet i Istanbul.
Blandt de danske kronjuveler findes der en meget kostbar og helt unik samling af smaragder.
Smaragderne er samlet i et smykkesæt, som består af halskæde, diadem, broche og ørenringe.
Smaragderne stammer fra en gave, som Christian den 6. forærede Sophie Magdalene i 1723.
Guldsmeden C. M. Weishaupt samlede i 1840 smaragderne til det smykkesæt, som i dag kan ses
på Rosenborg Slot. Smykkesættet er en del af kronjuvelerne, og regnes - sammen med kronerne
og smykkesættet af brillianter og diamanter - som en af de mest kostbare dele af de danske
kronjuveler. Så vidt vides findes der ingen kronjuveler i verden, der indeholder en så stor
samling smaragder, hvilket gør smykkesættet økonomisk og historisk uvurderligt.
Cachrn fra start en 0.9l Plastbox indeholder
Logbog og skriveredskab
Blandede Sten
FFC - FFCJ - SFC - TFC
_______________________
Beryl - Gruppen
_______________________
Massefylde 2,71
_______________________
Hårdhed 7,5
_______________________
Krystal system :
HEKSAGONAL
_______________________
Dobbettbrydende 1,75
_______________________
Birefraktion 0,006
_______________________