JB 6. Forårsløbet, nye spor.
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er en del af en serie cacher, som kan man kan vælge at tage på en fin ca. fem km. lang gåtur rundt i Hobro Østerskov. Du kan med fordel parkere på: N56 38.068 E9 49.769 for at se på serien. Det meste af turen er på gode veje og stier. Cacheserien fortæller desuden den fantastiske fortælling fra Junglebogen (JB) om den lille dreng Mowgli, som voksede i den Indiske jungle blandt vilde dyr. Junglebogen er oprindeligt skrevet af Rudyard Kipling i 1894. Junglebogen er blevet udbredt kendt af måske tre årsager: 1: Det er nogle helt fantastiske fortællinger der er i den, 2: Disney har lavet tegnefilm over fortællingerne og 3: Verdens første spejder Lord Baden Powell ”adopterede” fortællingerne og lod sig inspirere fra dem til at starte og udføre spejderarbejde. Der findes stadig i dag, hos bl.a. KFUM-spejderne ulveunger!
Koordinaterne angiver IKKE hvor kassen er – de er vist heller ikke ret tit gode til parkering.
Forårsløbet – nye spor:
To år efter Akelas død var Mowgli stadig i junglen. Han var nu cirka sytten år og så stærk, at selv de store dyr var bange for hans styrke. Mowgli kunne fange en buk i fuld fart med sine bare hænder. Han kunne uden besvær rive et vildsvin omkuld.
Det var forår og alting var nyt og frisk og duftede godt. Mowgli havde altid elsket engene, når de var fulde af blomster. Han havde sunget om kap med de mange frøer, der sang deres forårssang. Han havde gået lange ture i de lune nætter. Han havde nydt de mange dufte i luften. Men det forår var ikke som de andre.
Mowgli havde glædet sig til at se den flotte påfugl igen. Og en morgen var fuglen der. Han dansede på engen, og hans fjer lyste i mange farver. ”Det er forår. God Jagt, Lille bror”, råbte han til Mowgli. Men da Mowgli skulle bringe råbet videre gennem junglen, skar en sær smerte gennem hans bryst. Alle i junglen var fulde af jubel over foråret. Kun han var tung om hjertet. Han vidste ikke, hvorfor han var så ked af det. Har jeg spist gift, tænkte han. Skal jeg dø?
Om natten gik han en tur gennem junglen. Mosset var varmt og blødt under hans fødder. Månens hvide lys gav hver klippe og sø et skær af sølv. Mowgli glemte sin sorg og gav sig til at synge. Duften af blomster hang tung mellem de store træer. Da han skulle gennem sumpen, gav han sig til at løbe. Han var så tung, at han fløj hen over tuerne uden at blive suget ned i dyndet. Så kom den tunge sorg over ham igen. Nu blev han bange- Han frøs og svedte på samme tid. Jeg løber hen til Rådsklippen, tænkte han. Der vil jeg dø.
Da så han en stjerne der hang meget lavt på himlen. Nej, det var ingen stjerne, det var den røde blomst. Den flammede og lyste, og han følte sig draget hen imod den. Han løb hen til den. Han ville se, om menneskene havde ændret sig, siden han så dem sidst. Med et gav nogle hunde sig til at gø., En kvinde åbnede døren til sin hytte og så ud imod junglen. Mowgli kom til at ryste, som han havde feber.
”Messua! Messua”! Råbte han.
”Min søn…” Hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da hun så den smukke unge mand. Hans sorte hår hang ned over hans skuldre. Var det virkelig hendes søn? Hun tog ham med ind i hytten og gav ham varm mælk. Mowgli var meget træt. Han sank sammen og faldt i søvn. Han sov så roligt, som man kun kan gøre, når man føler sig helt tryg. Da Mowgli var vågnet tog Messua en kam for at rede hans hår. Men så blev hun stiv af skræk. En stor grå pote kom til syne under døren. ”Gråbror, vent på mig derude”, råbte Mowgli på junglens sprog. ”Du skal ikke være bange”, sagde han til Messua. ”Det var ulvene der passede på dig, da du måtte flygte fra din gamle landsby”.
Han kunne mærke at junglen lokkede ham til sig. Han kunne ikke stå imod og rejste sig for at gå. Men han lovede snart at komme igen. I landsbyens udkant mødte han en pige, klædt i hvidt. I en fart gemte Mowgli sig i det høje korn. Men pigen havde set ham, og hun blev meget bange. Hun troede at han var et spøgelse. Længe stod Mowgli og så efter den kønne pige.
”M;enneske søger menneske”, sagde Gråbror, som havde ventet på ham. ”Det sagde Mor Ulv altid”.
”Det sagde Akela også”, sagde Mowgli med et suk. ”Hvad siger du til det Gråbror”?
”Du er et menneske, men du er også junglens herre og min bror”. Mowgli kunne mærke sorgen og uroen i sit bryst igen. Han løb hen til Rådsklippen, for at mødes med sine venner.
”Du må gå dine egne veje nu, lille bror”, brummede Baloo. ”Du skal bygge din egen hule med en pige fra dit eget folk. Men husk at du er junglens herre. Kald på os, når du har brug for fødder, tænder eller øjne”.
Der lød et vældigt brøl, og så stod Bagheera der. ”God jagt du junglens herre! Husk, at Bagheera også elsker dig”.
”Åhh, mine brødre”, græd Mowgli med armen om Baloos hals. ”Jeg vil både blive og tage af sted. Hvordan skal jeg kunne gå fra Jer”?
Kaa snoede sig hen til klippen. ”Det er på tide at følge nye spor”, hvislede han. ”Men du skal vide, Mowgli, at det gør ondt at skifte ham”!
Dette var den sidste del af fortællingen om Mowgli. Det har været en lang jagt og snart er det tid til at finde nye spor at følge. Vi håber I har fulgt sporet hertil (og samlet sporene undervejs – fem spor i alt) og nydt turen, serien og oplevelserne undervejs.
Det sidste spor vi vil give jer med på vejen er: N 56.3B CBA E 009.4C EED
GOD JAGT, ULVE. Det er på tide at følge nye spor!
Additional Hints
(Decrypt)
fgra v geæ