Lars Grav - en kold vinter
morgen
DK

Lars
grav
Der går et gammelt sagn om, at en
karl fra Gården ”Kjærgaard” ligger begravet i klitterne i Ulfborg
Sande inde i Ulfborg Plantage. Lars der var en fattig ungersvend,
gjorde sig skyldig i at forelske sig i en pige, der var over hans
stand. Lars, der til tider var tungsindig (det vi i dag ville give
diagnosen: En depression.) tog derfor sit eget liv ved at hænge sig
i et af udhusene på gården. Derfor måtte han ikke blive begravet i
indviet jord, og det fortælles, at en vogn forspændt to stude
skulle førte det afsjælede legeme afsted og der hvor han faldt af
skulle så blive hans sidste hvilested. Lars faldt af ved to
forskellige gårde, men de ville ikke have ham, så derfor kørte de
ud på heden.
Her faldt han så af, og her blev den stakkels Lars begravet og
sikke et sted. Han har vel nok fået det flotteste gravsted på
egnen.
Nogle
drenge rejste i 1919 et primitivt kors på stedet, men det endte på
museet i Skjern og blev udstillet som: "Kors, fundet i
Selvmordergrav fra 1742 paa Ulfborg Hede."
I sommeren 1949 blev der sat et andet kors på stedet. Bagpå er der
en lille kobberplade med teksten:
"Livet blev ham for svært og sorgen for stor;
men ingen præst måtte over ham tale og bede.
Han måtte ej hvile i indviet jord,
derfor fik han sin grav på denne store ensomme
hede."
Folk, der kommer farende forbi,
lægger gerne blomster på hans grav. Det var nok ikke sådan, de
hellige herrer havde tænkt sig, at hans straf skulle
være.
ENG

Lars’ grave
An old legend says that a farmhand
from the old farm “Kjaergaard” is buried in the dunes somewhere in
Ulfborg plantation. Lars was a poor young bachelor, who was guilty
in falling in love with a girl that where over his class. Lars,
that therefore sometimes where depressed, took his own life by
hanging himself in one of the barns in the old farm. Therefore he
couldn’t be buried in holy ground, and the story says that he was
put on a carriage with a couple of oxen in front, and where he felt
of, should be he’s last resting place.
And out here on the moor he felt of and was buried. But what a
place. I think he’s got one of the most beautiful graves in this
part of the country.
In
1919, some local boys put up a primitive monument on his grave, but
the cross ended up in a museum in Skjern, and where displayed as
“cross, found in suicide grave from 1742 in Ulfborg moor”.
In the summer of 1949 was another cross raised on the moor, with a
small copper plate on its bag, with the following inscription (of
course translated from Danish):
"His life become to mush for him, and his sorrow too hard to
handle
But no priest could for his soul, ever speck or pray
He was banded from holy grounds
Therefore he got his grave on this large lonely moor.
"
Often
when people is visiting this place, they bring flowers to lay on
the grave. I don’t think this is the kind of punishment the old
holy judges had in mind, hundreds of years ago.