
Indtil 2005 var Sønder Vosborg Hede i Vestjylland lukket land for offentligheden. Man skal takke en trist begivenhed for, at der nu er adgang for alle.
I foråret 2005 kørte en traktor rundt på Sdr. Vosborg Hede og skar brede stier ind i terrænet med en slagleklipper. Det var en situation, der havde været helt utænkelig for få år siden, hvor heden her var et af de sidste steder i Danmark, urfuglen holdt til.
Man havde gjort alt muligt for at opretholde bestanden. Men det var forgæves. Urfuglen forsvandt fra Danmark i 1998, og derfor kom traktoren for nylig på arbejde.
Nu kan man gå rundt i et landskab, der førhen var lukket land for almindelige mennesker. Vandrestien er afmærket med rødmalede pæle, og det er ikke nogen dårlig ide at følge dem. Sdr. Vosborg Hede er 170 hektar bakket eventyrlandskab spættet med indlandsklitter, og man kan hurtigt miste stedsansen mellem dem.
Man kan også miste pusten, og det er absolut umuligt at medbringe barnevogn, kørestol eller lignende.
Landskabets patchwork af farver afslører, at hede er meget andet end lyng. Revling – også kaldet sortebær – kæmper om pladsen med rønnebærtræer, stargræs, enkelte bjergfyr, grønne tyttebærplanter og enebærbuske på størrelse med minibusser.
Vil man lave kryddersnaps, anbefaler skovfoged Vagn Kristensen enebærrene.
“Det er noget af det bedste at lave snaps af, hvis man kan holde nallerne fra det to-tre år.”
Drama på heden
Man kan være heldig at se harer, ræve, hugorme, råvildt, kronvildt og et utal af fugle på heden, men den største attraktion er nok selve landskabets dramatisk kuperede karakter, som indlandsklitterne sørger for. Her på heden aflives enhver forestilling om, at Vestjylland bare er flad.
Den smukkeste udsigt over heden får man fra en slags bakkekam af indlandsklitter, der ligger et stykke inde på heden. Herfra ser man tydeligt, hvordan de fleste klitter er lukkede, det vil sige groet til med marehalm og lyng.
Sandfygningen var nemlig et alvorligt problem for de omkringliggende marker, og derfor blev lokale bønder i 1800-tallet kommanderet ud for at beplante klitterne.
Dog er der enkelte åbne klitter tilbage, som sandet fyger så stærkt fra i stormvejr, at man må gå baglæns op ad dem for ikke at blive helt mørbanket i ansigtet. I mindre ekstremt vejr lyser sandet op i landskabet, men det vil nok blive overstrålet af lyngen, når den blomstrer i august og september.
(English)
Until 2005, the South Vosborg Heath in West inaccessible to the public. You have to thank a sad event for that are now accessible to all. In spring 2005, drove a tractor around Raymond. VOSBORG Heath and cut wide paths into the ground with a blow scythe cutter. It was a situation that had been completely unthinkable a few years ago, when this unit was one of the last places in Denmark, held the black grouse.
We had done everything possible to maintain the stock. But it was in vain. Black grouse disappeared from Denmark in 1998, and therefore came tractor recently at work.
Now you can walk around in a landscape, which previously were inaccessible to ordinary people.
Hiking Trail is marked with rødmalede piles, and it is not a bad idea to follow them. Sønder Vosborg Heath has 170 hectares of hilly landscape adventure speckled with inland dunes, and you can quickly lose a sense of place among them.
You can also lose steam, and it is absolutely impossible to bring your baby carriage, wheelchair or similar.
Landscape patchwork of colors reveals that the heat is much more than heather. Crowberry - fighting for space with rowanberries trees, star grass, each mountain, green cranberries plants and juniper bushes the size of minivans.
Will you create aromatic schnapps, recommends ranger Vagn Kristensen Juniper clean.
"It's one of the best making of schnapps, if you can keep your finger off it two-three years."
Drama on the heat
You may be lucky to see rabbits, foxes, Vipers, roe deer, red deer and a myriad of birds on the unit, but the biggest attraction is probably the landscape dramatically hilly character, as the inland dunes provide. Here in the heat killed any notion that the West is just flat.
The most beautiful view over the heat you get from a kind of hill crest of the inland dunes, which are well inside the heat. From here we can see clearly how most dunes are closed, meaning grown with lyme grass and heather.
Drifting Sand was a serious problem for the surrounding fields, and therefore were local peasants in the 1800s commandingly out to plant the dunes. However, there are a few open dunes back to the sand drift so much from the storm, one must go back up at them for not being entirely done in, in the face. In less extreme weather lights up the sand in the countryside, but it will probably be over jet of heather, when it flourishes in August and September.