I vikingetiden sejlede man skibene indenfjords. Enten for at undgå farefuldt farvand eller for at spare tid.
Man har simpelthen ”sejlet hen over Fyn” i stedet for udenom.
Mange navne vidner om sejladsene fra dengang. Navne med kors… så som Korsmose eller Korssrøgle mener man er navne for sømærker. Snekke(drag) vidner om et system af drag eller kanaler som har gjort det muligt at sejle indenskære. Stegø mener man betyder en pælespærring.
I denne cacheserie vil vi koncentrere os om sejladserne fra Kerteminde-Bogense og Kerteminde-Stige.
Vi vil under de forskellige cachebeskrivelser komme nærmere ind på stedet hvor cachen er placeret.
Korshavn.
Korshavn var i vikingetiden et af det vigtige anløbssteder. Handelsruterne fra østersøen og kattegat havde en fin adgang til stedet. Efter rejse til havs var her nulighed for at komme i sikkerhed og hvile lidt ud inden den videre rejse idet at kystlandskabet byder på gode havnemuligheder. På hovedets østre side - der hvor tornen går ud og skærmer - er det et særligt beskyttet område der menes at have været brugt af vikingerne.
Men stedets kvaliteter har været kendt længe før end vikingerne dukkede op. Beviset for denne påstand er fundet af en stammebåd dateret til 3.500 år f.kr. Og danmarks ældste paddelåre fra stenalderen er ligeledes fundet her.
Da man i middelalderen brugte skibe med køl - der stikker dyber - havde man brug for havnefaciliteter med størrer vanddybde. Havnen flyttede om til Korshavn, og blev med tiden udbygget. Havnen var meget brugt - også af skibe der bare lå opankret på grund af dårligt vejr - og blev til sidst en toldhavn. Der fulgte den særlige regel med at hvis man lå for anker mere end 24 timer skulle man betale told af sine varer. Også selvom varene ikke skulle i land.(Den spæde start på Told&Skat 
).Toldhuset ligger endnu som Fynshovedvej nr. 701, lidt udenfor Nordskov by.
Når man går rundt på Fyns Hoved kan man ikke undgå at lægge mærke til de mange stengærder. De stammer tilbage fra 1810, hvor 7 bønder i landsbyen Nordskov besluttede at dele området imellem sig, så de hver fik en nordlig og en sydlig jordstrimmel. De syv husmænd i landsbyen fik en strimmel til deling.