"Kært barn har mange navne" siger Peder Syvs ordsprog og således også Vettesmose.
Vættemose, Wetis-mosen,Vetis Mose,Vettes Mosen, Vettis Mose, Withs Mose og Vættesmosen har været brugt som betegnelse for denne lokalitet, og det forklares, at oprindelsen skyldes det bornholmske "Vætta", der er navnet på et "overmenneskeligt eller guddommeligt væsen"!
Mosen ligger lidt på afstand fra alfarvej og er ikke det mest besøgte sted i Almindingen, men dem, der har oplevet mosens kogleri på en tidlig forårsaften efter en varm dag og ikke en sky på himlen og deraf stor udstråling til verdensrummet, kan måske nikke genkendende til det overnaturlige.
Vettesmose ligger oppe i vandskellet, og kigger man sig omkring er det omgivende landskab karakteristisk ved en del bakketoppe og tilsvarende dalsænkninger.
Man er højt oppe på øen, 138, 140, 142 og 144 meter ligger toppene over havets overflade, så hvis ikke skovens træer dækkede for udsynet, ville der herfra have været et vidt udsyn.
Til sammenligning ligger udsigtspunktet på det nordre Jomfrubjerg 123 meter over havet.
Området er præget af de grusbakker, der som en del af Splitsgårdslinien har været den ultimative årsag til, at der netop i dette område aldrig har fundet en permanent bosættelse sted. Gårdene ligger langt mod nord og øst - ude på den mere frugtbare moræne.
Mosen var ikke engang inddraget i Rømers tidligste indhegning af Almindingen, men lå ude i den del af Højlyngen, der først blev inddraget til skovtilplantning omkring 1850. Rømers gærde bemærker man som et smukt fortidsminde 200 meter syd for mosen.
Følger man dette mod vest ud til kontakten med det nye stengærde, befinder man sig i et område, som ældre beboere kaldte "Støtten".
Skovfoged Seier har i sin bog: "Bornholmske Folkeminder" fra 1934 skrevet om nogle oplevelser folk har haft her ved Støtten, og det er ikke for sarte sjæle! Læs selv på siderne 97 og 98 i omtalte bog.
Vandet flyder fra de omgivende grusbakker til mosen gennem adskillige gravede grøfter, og den har i sit afløb tidligere været styret af et stigbord.
Det er en stor del af skovens moser i dag, og det er et vidnesbyrd om, at de tidligere i brændselsknappe perioder har været underlagt tørvegravning. En nyere uddybning af afløbet skæmmer landskabet noget ved de høje vandløbskanter af opgravet materiale.
Vandet er noget af det reneste på Bornholm, idet det ikke har modtaget bidrag fra spildevandsanlæg, og det løber på sin vej mod øst gennem Ravnekær og videre til Spagerå for at ende sit løb i Kobbeåen med udløbet ved Kobbebro syd for Melsted.
I den sydligste del af mosen skyder grundfjeldet frem som en kulle, fint eroderet af isens fremadskridende aktiviteter, og her ligger flere større vandreblokke frilagt efter århundreders vanderosion, der har fjernet det tidligere omgivende morænemateriale.
En af disse større sten har den egenskab, at den kan rokke!
EN
"There are a lot of ways of saying that" Peder Syv's proverbs and says also Vettesmose like this ... Vættemose, Wetis-mosen,Vetis Mose,Vettes Mosen, Vettis Mose, Withs Mose og Vættesmosen have been used as a name for this locality, and they explain that the origin is due to the Bornholmian "Vætta", which is the name of a "super-human or divine creature"!
The mash lies at a distance from public highway a little and isn't the most visited place in Almindingen, but the ones, that has experienced the mash' magic at an early spring-evening after a hot day and not a cloud at the Heaven and hence big radiation to the space, can maybe nod recognizingly to the supernatural.
Vettesmose lies up in the watershed, and if you lopk at the surrounding landscape characteristic at a number of hilltops and corresponding valley lowerings.
You are highly up on the island, 138, 140, 142 and 144 meters lie the tops above sea level, thus unless the forest's trees concealed the view, from here there would have been a wide view.
For comparison the vantage point lies on the northern Jomfrubjerg 123 meters above sea level.
The water is part of the purest in Bornholm, as it hasn't received contributions from waste water purification plant, and it runs on its road against east through Ravnekær and further to Spagerå in order to end its race in Kobbeåen in the outflow near Kobbebro south of Melsted.
In the southernmost part of the mash the bedrock shoots forward as a shellfish, finely eroded of the ice's advancing activities, and here lies several bigger glacial erratics uncovered after centuries' water erosion, which has removed it earlier surrounding moraenematerial.
One of these bigger stones has the characteristic that it can rock!
 |
 |
 |
Husk af afslutte dit fund med en god logning.
En god logning hjælper fremtidige findere af cachen og glæder cacheejer.
Læs mere om kampagnen på www.dengodelogning.dk |