-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Coordinatet er kun et start koordinat. Men ved start koordinatet er der også en anden cache som jeg synets at du skulle finde. Hvirring Kirke (GC1JQ6C)
Tæl de små gadelamper ved og på kirkegården.
X = Antal Lamper
2. waypoint er: N55° 53.(X*25)+17 E009° 39.(X*6)+13
Her skal du tælle det antal gynger der er i det store gyngestativ lavet af telefon/højspændings-pæle.
Y = Antal gynger
Skatten finder du på følgende koordinat:
N55° 53.(X*Y)+388 E009° 39.(X*Y)+92
Coordinatet er kun et start koordinat. Men ved start koordinatet er der også en anden cache som jeg synets at du skulle finde. Hvirring Kirke (GC1JQ6C)
Tæl de små gadelamper ved og på kirkegården.
X = Antal Lamper
2. waypoint er: N55° 53.(X*25)+17 E009° 39.(X*6)+13
Her skal du tælle det antal gynger der er i det store gyngestativ lavet af telefon/højspændings-pæle.
Y = Antal gynger
Skatten finder du på følgende koordinat:
N55° 53.(X*Y)+388 E009° 39.(X*Y)+92
Cachen indeholder fra start:
FFC, Logbog, GeoCoin, samt masser af bytte ting der er velegnet for børn.
I nærheden af hvor skatten er gemt kommer jeg typisk mindst en gang om ugen med mine børn, for der er mere spændende her end hjemme i haven.
I værket om “Danmarks kirker”, som fortløbende udgives af Nationalmuseet, kan man læse om Hvirring kirke i 9. bind, hæfte 53-54. Det følgende bygger helt og holdent på denne beskrivelse. Vil man vide mere, så må man altså til denne bog. Artiklen her er ment, som en interessevækker.
Kirken udvendig
Hvirring kirke ligger utrolig smukt i landskabet, nordligst i landsby og sogn men en stor og velholdt kirkegård uden om. Der er et fint indblik til kirken og kirkegården fra både øst og vest. Første gang kirkens navn nævnes i de skriftlige kilder er i 1447. Selve kirken, som er en “statelig” kvaderstensbygning, og som består af skib og kor med apsis stammer fra o. 1200 tallet. Hvirring kirke hører til blandt de største kvaderstenskirker i Jylland. På nordsiden af kirken er de romanske vinduer bevaret. I korets sydside kan ses “spedalskhedsvinduet2 tydeligt. Det er kendetegnende for Hvirring kirke, at “kvindedøren”, døren i nordsiden af kirken er bevaret og stadig er i brug ved begravelser Først i senmiddelalderen får Hvirring kirke tårn og våbenhus. Det nuværende tårn, der har pyramidespir med et kors (1997) på toppen, er ombygget i 1778, som der står med jemtal på sydmuren. “Fritrappen” på nordsiden stammer fra 1968.
Kirken indvendig
Når man kommer ind i kirken overvældes man af kirkens storhed og skønhed. Dens hvælvinger og dens smukke røde farve, “grundtviganerrød”. Kirken er farvesat af ingen ringere end den berømte grundtvigske maler Joakim Skovgaard, o. 1919. Oprindelig har kirken haft flade trælofter. 11497 får kirken hvælvinger i koret og i skibets østende senere i 1589 kommer de øvrige hvælvinger i vestenden til. Korbuen er høj og flot med “rigt profilerede kragbånd i både nord og syd.”
Alterbilleder
Det nuværende alterbilledet er et kalkmaleri malet af Joakim Skovgaard i 1919. Billedet forestiller Den opstandne Frelser.
Fra en tidligere altertavle er bevaret alterbilledet “Kristus velsignende menigheden.” Det hænger nu lige inden for syddøren til venstre. Ved restaureringen i 1986-87 fandt man fund, der “må opfattes som rester af et gyldent alter fra o. 1200. Alterbordspanelet stammer ligeledes fra 1919 og er bemalet af Joakim Skovgaards søn, J. Th. Skovgaard og menes udført efter en tegning af faderen. Under alterbordspanelet er det middelalderlige alterbord med helgengrav velbevaret. Altersølvet, alterkalk og disk, stammer i sin kerne fra 1699, men består nu af “forskellige dele fra forskellig tid.” Oblatæsken stammer formentlig fra 1918. de 4 alterstager i messing stammer sandsynligvis fra1918. Til dagligbrug er lavet fire nøjagtige kopier i træ. Den nuværende alterskranke stammer 1865. Syd for altret anbragt op mod korets østvæg står en sjælden romansk “pillepiscina” af granit. Den blev flytte fra kirkegården og ind i kirken i 2000.
Døbefonten
Er lige så gammel som kirken selv. den er romansk, af granit. Fonten er 90 cm høj og betår både af en kumme og en fod. Foden er af sort granit mens kummen er af rød granit.
Prædikestolen
Prædikestolen, en lektorieprædikestol, stammer fra o. 1590. felterne rummer skriftsteder fra 1917 til 19. I vægfeltet blev der i 1987 fremdraget et maleri, der forestiller evangelisten Johannes og som angiveligt stammer fra 1837. Stolestaderne er fra 1917-19. I plankegavlene er er vekselvis udskårne kors og blomsterrosetter.
Kirkeskibet
Kirkeskibet, “Enhjørningen”, 1942, er en kopi af Jens Munks orlogsfregat fra 1629. Skibet er skænket til kirken af Hakon Lund til minde om hans forældre Jens Johansen og Marentine Lund og ophængt i kirken i 1944.
Kirkeklokken
Kirkeklokken blev omstøbt i 1639 på foranledning af Chrestofer Pacsk til Rask, som der bl. a. står på indskriften.
Epitafium
På skibets nordvæg hænger et stort epitafium i akantusbarok fra o. 1722 over Mourids Hansen Høyer (død 1722) herre til Rask og hans hustru Gertrud Mouridsdatter Borchast (død 1709). Det består af en sort stentavle med en “kraftig profileret træramme omkring”, der igen er omgivet af “træskåret akantusløv med udskårne frifigurer.”
Gravsten på nordvæg i kor
På korets nordvæg er rejst en figursten af sort kalksten fra o. 1591, over Claus Glambek til Rask (død 1519) og Birgitte Rosenkrantz og to små døtre. En gravkrypt under korgulvet rummer skeletterne af de to. Der er stadig mulighed for at se dem ved at flytte den meget tunge “stenlem”, der er sat over indgangen til krypten. Den anden krypt ligger under selve altret. Her er der ingen skeletter. Syd for våbenhuset lyder en mindesten: “Begravede i Kirkens Krypt gennem Tiderne. Jordede her 1940”. I tårnrummet er der opstillet 5 gravsten, ligesom der ligger gravsten inden for de to døre begge dækket af kokosmåtten. Uden for kirken vest for våbenhuset ligger der tre såkaldte “bondegravsten i granit fra henholdsvis 1808, 1815 og 1838. Lige nord for kirken tæt ved kvindedøren er der et monument over herre til Rask, Andrea Emanuel Bjørn rejst af hustruen Charlotte Nicoline Kvortrup o. 1810.
Men besøg kirken og kirkegården. Kirken er åben fra morgen ringninge til aftenringningen samt efter aftale. Enhver er velkommen.
Additional Hints
(Decrypt)
K re gb pvser
L re rg pvser
Fxnggra re irq rg fgbeg geæ