Skip to content

Jyllands Kirker : Vellev Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

dytter: Har vist overlevet sig selv.
Tak for alle besøg

More
Hidden : 3/20/2009
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Cachens placering er naturilgvis aftalt både med præst og graver.
Cachen indeholder fra start FFC, logbog, blyant og div. bytteting

Kirkebygningen
Vellev kirke er fra den store kirkebygningsperiode omkring år 1100. Den bestod oprindeligt af romansk kor og skib, overvejende opført i frådstenskvader, rå marksten og al på en svagt hulet skråkantsokkel af granit. Oprindeligt har kirken haft bjælkeloft.

De spidsbuede, sengotiske krydshvælvinger, der giver det for en landsbykirke store rum - et "domkirkeligt" præg, er fra 1449-82, mens Jens Iversen var biskop i Århus. Hans våbenskjold med tre røde roser ses i buefaget lige over alteret.
Koret har to krydshvælv og skibet to krydshvælv og et otteribbet hvælv. Korbuens skråkantprofilerede kragsten er bevaret.

Omkring år 1500 byggedes mod vest et tårn af munkesten. På grund af dårlig vedligeholdelse styrtede tårnet sammen i 1758, og den gamle klokke blev hængt op i en klokkestabel på kirkegården. Efter pres fra sognet lod grev Frijs i 1863 et nyt murstenstårn bygge oven på resterne af munkestenstårnet. Tårnet er godt 20 meter højt. Et våbenhus fra 1400-tallet ved den nu tilmurede mandsindgang mod syd blev samme år fjernet, og indgangen flyttet til det store tårnrum.

Kalkmalerier
Vellev kirke har oprindeligt været rigt udsmykket med kalkmalerier. Ved reformationen blev alt kalket over. I 1898 blev de ved en restaurering af Rothe opdaget igen og delvis afdækket.
På væggen bag alteret ses romanske billeder, malet af "Råsted-maleren" omkring 1125. Samme maler har bl.a. udsmykket Råsted og Hvorslev kirker, og i kirken på frilandsmuseet Hjerl Hede har man med held efterlignet denne kunstner. Man ser her de oprindelige meget klare farver. Det har helt sikkert været dyrt for sognet at få lavet kalkmalerierne. Den lysende blå farve, ægte ultramarin, var fremstillet af halvædelstenen lapis lazuli helt fra Afghanistan. Hvert gram farvepulver kostede det samme som rent guld.
Til venstre på korbillederne ser man en konge og en kriger. Tronstolen er en klapstol med løvehoveder (eller dragehoveder), vistnok en fransk model, mens kongens bøjlekrone, kantningen på kappen og støvlernes form ser saksiske ud. Traditionen har udlagt motivet til at være kong Herodes, som giver ordre til krigeren med tohåndssværdet over skulderen til barnemordet i Betlehem. Forfatteren Broby Johansen har dog ment, at det er den danske konge, som diskuterer med rigets marsk om, hvordan en krig skulle føres eller en skat opkræves.
På højre side ser man to ryttere med stribede skjolde, den ene med lanse, den anden med sværd.

Kalkmalerierne blev genrestaureret af E. Lind i 1940 og 1974. Sidste restaurering er udført af Smalley i 1988. Ved den sidste restaurering frilagde man samtidig partierne øverst på korets østvæg.
Midt over den blændede vinduesniche ses en mandorla - en oval glorie - malet i malakit og cinnober. Der har muligvis været en tronstol, og til højre herfor ses én siddende og tre stående personer. Til venstre ses også fire personer. De siddende forestiller nok Jesu apostle, og de holder alle et papir i den ene hånd, mens den anden er løftet til velsignelse. Desværre dækker de senere opsatte hvælvinger over det øverste af personerne, som derfor må skue ud over kirkeloftet.

Døbefont
Døbefonten er en romansk granitfont med glorieprydede mandshoveder, gudslam og evangelistsymboler i fladrelief. Den tilhører Houlbjerg-gruppen, der formodes at stamme fra samme mester. De øvrige står i Houlberg, Hvorslev, Gerning, Sall, Virring og Essenbæk kirker.
Formen tyder på, at de måske er irsk kunst, sejlet hertil på Randers Fjord og Gudenåen. En gammel overlevering siger dog, at kunstneren var en munk i Tvilum kloster. Det forgyldte dåbsfad bærer giverens navn.
En halv km nord for kirken lå i Øksendal helligkilden "Boskilde" eller "Bodskilde". I middelalderen valfartede pilgrimme og syge i flokke til denne kilde for at blive helbredt for spedalskhed og galopperende tæring. Kirkens størrelse skyldes måske indtægten fra helligkilden. Indtil år 1880 hentede man dåbsvandet i Bos Helligkilde i Øksendal.

Præsterækken
En tavle på skibets sydvæg viser rækken af sognets præster - 'series pastorum'. Rækken starter med sognepræsten Rasmus (1509-1552). Denne præst må altså været gået over fra katolsk til luthersk tro. Det er bemærkelsesværdigt, at de 17 sognepræster har haft en gennemsnitlig tjenestetid ved Vellev kirke på over 28 år. Fra 1979 ophørte Vellev med at være et selvstændigt pastorat og blev sammenlagt med Hvorslev og Gerning sogne, med sognepræsten boende i Hvorslev. Vellev gl. præstegård bruges i dag til børnehave og skolefritidsordning.

Additional Hints (No hints available.)