På en herlig lørdag i juni 2009 var vi 14 geocacher på tur til
Saltholm. Der var afgang fra Kastrup havn kl 10:00.
Vel ankommet til øen blev vi modtaget af Hans Zimling, som er
født på Saltholm i 1920, og flyttede fra øen efter 2.
verdenskrig.
Nu bor Hans igen på Saltholm fra april til oktober. Her passer han
forsamlingshuset og det lille museum, som han selv har
indrettet.

Hans Zimling fortæller
I museet kan man både se strandingsgods, brugsgenstande og andet
fra øen. der er også rig mulighed for at se billeder og læse
historier fra Saltholm "i gamle dage".
Vi fik en fantastisk dag, og jeg fik lige mulighed for at gemme
en ny cache som et minde om turen. Heldigvis var der ingen af
de
andre der opdagede noget. Så da vi var på vej tilbage til Kastrup
havn sendte jeg en sms til de andre - det synes de var tarveligt -
og det var ved at koste mig en tur i bølgerne.....:-)
Cachen er en nem logscroll, som måske kræver lidt "lange arme".
Husk at medbringe skriveredskab.
Bonus info: Cachen er Danmarks østligste traditionelle cache,
når man ser bort fra Bornholm........