Skip to content

Hansted Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåbning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.

Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 8/15/2009
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kirkebygningen
Kirken er opført af frådsten (*), mens de fleste jydske landsbykirker er opført af granit. Kirken daterer sig tilbage til den første halvdel af 1100-tallet. Sammelignet med andre kirker er Hansted kirke stor. I sin oprindelige skikkelse rummede kirken visse arkitektoniske ejendommeligheder, der også gjorde kirken til noget ud over det almindelig. Bl.a en stor hævet Herremandsloge i kirkens vestside. Den blev fjernet da det nuværende tårn blev bygget. Korgitteret var heller ikke almindeligt i landsbykirker.
Man formoder at det har været stormanden på Hanstedgård, der var Kongsgård og i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 står opført til en stor værdi, der enten personligt eller gennem sin bygmester har sat sit præg på kirkens udformning. Stormanden på Hanstedgård var bestyrer af det kongelige gods samt kongens lokale repræsentant.

Som mange andre middelalderkirker er der foretaget en del ombygninger. På den oprindelige grundplan kan man se at der på hver side af koret har været en bygning, der har været 230 x 290 cm, med 70 cm tykke og ca. 4 meter høje vægge. Hvad disse rum har været brugt til vides ikke, men man antager de har fungeret som sakristier.
Tilsvarende kan kun ses et sted idag det er på Vrigsted Kirke.
Det oprindelig træloft er omkring 1475 udskiftet med hvælvinger. Dette skete samtidig med at tårnet blev fjernet og det nye bygget i forlængelse af kirken. Det oprindelige halvbuehvælv i apsis er bevaret.

Der var tidligere 3 indgange, en på vestsiden (til stormanden), denne forsvandt da det nye tårn blev bygget. En indgang i nordvæggen (kvindernes) som nu er muret til, men var i brug helt indtil 1925. Den tredje indgang (mændenes) var i sydfløjen.
Våbenhuset stammer fra 1925 og fra da af blev det gamle våbenhus på nordsiden fra 1880 taget i brug som kapel. Den tilbygning der rummer opgangen til tårnet er fra 1873.

*) Frådsten eller kildekalk, blæret kalksten, dannet ved kildevæld, kendelig på aftryk af grene, blade m.m. Især anvendt som byggemateriale i vore ældste stenkirker . Forekommer hyppigst omkring Roskilde fjord og i Østjylland
Epitafium
Epitafiet er ophængt 1703 over Anders Jenssøn Thonbo, der døde 29. juli 1697.
Epitafiet er fremstillet 1697-1703 og rammen er signeret 1699 af Arent Slache, stafferet 1703, alt på initiativ af enken, Dorte Hansdatter Lotterup.
Epitafiet, der aldrig har været overmalet, men kun er repareret enkelte steder, blev renset 1969. Snitværket står i guld og hvidt. Det plane stykke mellem de to gyldne rammer er dekoreret med gyldne blomster og bladornamenter med rødbrun kontur på sort bund; indskrifterne står med gylden fraktur, iblandet skriveskrift, ligeledes på sort bund. I topstykket læses: "Jeg Er Opstandelsen og Lifvit..." (Joh. 11,25) og i hængestykket giverindskriften: "...Haver Madame Tonboes Ladet Dette Epitaphium Opsette, forgÿlde og Staffere ANNO 1703 den 15 Sept" samt hendes valgsprog: "Herre Jesu lille, Dæch mig Neder udi Fred Opreÿs mig udi Frÿd og Salighed!" Epitafiet, tidligst nævnt 1756, hænger utvivlsomt på oprindelig plads i kirken og var indtil 1867 omgivet af kalkmalet baldakin.

Kirkeorgel
Orglet i Hansted Kirke er bygget i 1969 af Th. Frobenius & Sønner. Der er syv stemmer, ét manual og pedal. Orgelhuset er af eg og blev i 1997 malet i harmoni med stoleværket

Kalk og Disk
I forbindelse med genåbningen af Hansted Kirke efter restaureringen i 1997, modtog Hansted Menighedsråd en pengegave af Lundum Menighedsråd.

Til stor glæde for præst og menighed er pengegaven nu omsat i 2 kniplede servietter til Kalk og Disk i Hansted Kirke.

Det meget smukke kniplingsarbejde er udført af Karen Trend Nissen, Egebjerg.

Additional Hints (No hints available.)