Hr. Rød åbnede
forsigtigt døren ind til det forladte værksted - det aftalte
mødested. Han så, at Hr.
Lilla og Hr.
Gul allerede var til
stede. De diskuterede højlydt begivenhederne. "Jeg fik ram på seks"
sagde Hr. Gul højlydt.
Hr. Lilla svarede
lige så højlydt:
"
Jeg fik ram på fire, men værktøjet drillede, da jeg skulle bruge
det. Jeg kunne have fået ramt på mange flere."
Hr. Rød rømmede sig
højlydt og de andre kiggede op og noterede tavst hans ankomst.
"Hvor længe har du stået og lyttet?" spurgte Hr.
Lilla. "Ca. fem
minutter, vil jeg tro. Har I set noget til de andre?" spurgte Hr.
Rød. "Jeg tabte de
andre af syne, da det hele gik lidt for hedt for sig" sagde Hr.
Lilla. "Men de kommer
vel snart, hvis de er i stand til det" sagde Hr.
Gul.
Det raslede ved døren og den blev sparket op med et brag. Hr.
Orange og Hr.
Blå kom pustende ind af
døren med Hr. Grøn
hængende imellem sig. Han så ud til ikke at være ved bevidsthed.
"Hvad er der sket med Hr.
Grøn?" spurgte Hr.
Gul. "Han blev ramt"
sagde Hr. Blå tørt. Der
var tydelige mærker på kroppen af Hr.
Grøn - han så helt
sikkert ud til at være ramt.
Hr. Blå sagde: "Jeg
tror, at han blev ramt to eller tre gange, men jeg er ikke helt
sikker". Hr. Lilla
sagde spydigt "Han kunne lige så have været ramt seks gange, som
han ser ud". "Rolig nu - placér Hr.
Grøn forsigtigt over på
trappen der, så må vi finde ud af, hvad vi gør med ham senere"
sagde Hr. Rød. "Det kan
være, at Hr. Hvid
ved, hvad vi skal gøre - hvor er Hr.
Hvid
forresten?"
Hr. Orange begyndte
at hoste: "Host, host,.. ”- fire gange i alt. "Er du også blevet
ramt - eller er der noget du vil fortælle os?" spurgte Hr.
Blå ham koldt. "Hvor
mange fik du egentlig ramt på?" fortsatte Hr.
Blå, mens han kiggede
vredt på Hr. Orange.
Hr. Orange kiggede
lidt forlegent ned og sagde: "Jeg fik ikke ramt på nogen, nul
træffere. Jeg tabte mit udstyr mit i al tumulten og skyndte mig
væk, for ikke selv at blive ramt." Hr.
Lilla blandede sig
tydeligt irriteret: "Jeg ville have fået ramt på mindst en til,
hvis mit værktøj ellers havde været i orden. Hvem var ansvarlig for
værktøjet?"
Hr. Hvid ankom
sidst, længe efter de andre. Han var tydeligvis en mere erfaren
type og så køligt rundt på de andre, der stod højlydt og
diskuterede om, hvor mange de havde ramt. Hr.
Hvid hævede
stemmen: "Jeg så mindst syv af ordensmagtens vogne her i området.
Det tegner til at blive svært at komme væk ubemærket." Hr.
Hvid lagde mærke
til, at Hr. Grøn lå på
en trappe og gik over til ham.
Hr. Grøn så skidt ud,
men havde nu åbne øjne og mumlede: "De var fem, der overraskede
mig. De kom bagfra, jeg nåede ikke at se dem." "Det skal de få
betalt" råbte Hr. Gul.
"Giv mig værktøjet, så skal jeg få ram på fem af dem. Nej vent,
stryg det, jeg vil ikke risikere noget lige nu, nul putte. Det er
for risikabelt lige nu, men de skal nok få det betalt" råbte Hr.
Gul i stor
ophidselse.
"Rolig nu" sagde Hr.
Hvid med myndig
stemme. "Der er ingen grund til at tabe hovedet nu, så klarer vi
det ikke. Jeg kender mindst otte gode grunde til, at vi ikke skal
overreagere lig nu." Hr.
Hvid kiggede atter
ned på Hr. Grøn, der
stadig havde åbne øjne. Hr.
Grøn hoste et fælt
host: "HOST!!", hvorefter han gled over i bevidstløsheden
igen.
Hr. Rød gik over til
Hr. Hvid og sagde
”Hvad skal vi gøre nu. Jeg har fem af de små beholdere, vi kom
efter. Men jeg vil ikke fanges med dem.” Hr.
Blå kom nu også over og
virkede nu heller ikke så kæphøj mere og sagde: ”Jeg har fire af
dem, men jeg vil hellere kæmpe mig ud, end at blive taget med
dem.”
Hr. Hvid sagde lidt
muntert: ”Tag det helt roligt, mine herrer. Der bliver ikke tale om
at kæmpe sig ud. Dette er jo ikke en dårlig Quentin Tarantino film,
vi er med i her!” Hr.
Rød så forbløffet op på
Hr. Hvid og sagde:
”Det troede jeg ellers – hvad er det så?” Hr.
Hvid kiggede rundt
på de andre og sagde tørt: ”En dårlig vittighed..måske?!”
Om Cachen:
Cachen er en micro, der ikke ligger på startkoordinaterne (husk
blyant). Vær omhyggelig med genplacering, der kan være mange
mugglere i området. FFC bliver sendt, hvis du smider en besked til
os.
