Den syttende cache i vores Nørrebro
serie - er en traditionel cache.
Slangerupbanen.....fortsat.
Ejet af private
aktionærer
Den 20. begyndte hverdagen. Første
tog fra Bagsværd mod København afgik kl. 7.31 og nåede Lygten kl.
7.59. En billet fra Lygten til Buddinge på tredje klasse kostede 25
øre, til Bagsværd måtte man dog af med 35 øre.
Indtil 1929 var banen ejet af private
aktionærer, og allerede i 1915 opstod tanken om en elektrisk bane.
Men man skulle vente i 62 år.
I 1927 og 28 tog man de første skridt
til at anlægge dobbeltspor på Slangerupbanen, mellem Lygten og
Stralsund (Skovbrynet).

Problemer
I 1929 blev Slagerupbanen omdannet
til et kommunalt aktieselskab. Op gennem 30’erne meldte
behovet for modernisering sig. På generalforsamlingen i 1939
snakkede man om, at likvidere selskabet og lade Københavns Kommune
og NESA overtage driften.
Så kom 2. verdenskrig og trafikken
steg voldsomt i en tid, hvor der hverken var benzin eller bildæk.
Togene var overfyldte.
I begyndelsen af 1945 begyndte det at
knibe med at få kul og dieselolie til lokomotiverne. Toggangen blev
derfor indskrænket.
DSB
overtager driften
Efterhånden blev KSB omtalt som et
fallitbo, sidste gang toget kørte under privat drift var den 31.
marts 1948. DSB overtog driften og personalet. Man startede med at
gå tilbage til Damptog, indtil man fik renoveret de andre
tog.
Der var planer om at forbinde Lygten
med Amagerbanen, men det blev heller ikke til noget. Tværtimod blev
banen indskrænket. Strækningen Farum – Slangerup blev nedlagt
i 1954.
Hurtigsporvej var måske
løsningen
Gladsaxes borgmester, Erhard Jacobsen
foreslog, at DSB anlagde en hurtigsporvej på Harreskovbanen, og
forlænge skinnerne, så de indgik i det københavnske
sporvejsnet.
Måske var der nogen, der havde lyttet
til den gode Erhard Jacobsen, for i 1956 indførte man en direkte
sporvognslinie fra Rådhuspladsen til Lygten. Det var linjerne 19 og
19x der kom til at holde lige ved siden af toget på Lygten Station.
Men eventyret varede kun i halvanden år. Der var ikke nok
passagerer.

Trafikken til Lygten bliver
stoppet
Den 25. april 1976 kunne togene føres
fra Ryparken til Svanemøllen, og trafikken til Lygten stoppede.
Lygten Station fik derefter en hensygnende tilværelse. Et lokalt
grøntorv og spillehal var nogle af de aktiviteter, der fulgte. I
1996 blev Thorkild Christensen ejer af Lygten Station. I 1997
startede Projekt Kulturcafé og i 2002 overtog Københavns Kommune
bygningen. I dag har Kvarteløft Nordvest bopæl i
bygningen.
Om Cachen:
Cachen er en regular,
som indeholdender logbog, blyant, FFC, JFFC samt nogle få
bytteting.