Skip to content

Stien gennem Maglemosen Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåbning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.

Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 8/30/2009
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Stien gennem Maglemosen

Billeder
Jeg vil gerne følge områdets udvikling gennem året, så upload meget gerne billeder af din tur i Maglemosen.

Historie
I 2008 blev der åbnet for adgang til dette fredede militære område, via en anlagt trampesti. Stien går gennem det militære areal mellem Henrikshave og Gøngehusvej ved Vedbæk Idrætsplads.

Maglemoserenden som går gennem området, udspringer i Trørød, løber gennem Maglemosen nord for Vedbæk og løber sammen med Kikhanerenden ud i Øresund syd for Vedbæk Havn.

Istiden
Da den sidste istid sluttede for 10-15.000 år siden, var den østlige del af Nordsjælland dækket af is. Under denne is løb rivende floder af smeltevand, der eroderede/skar sig ned i det tidligere morænelandskab.
Vandet fulgt tre eller fire løb frem mod den nuværende Furesø: I syd et løb fra Klampenborg via Lyngby Sø, længere mod nord gennem Mølleådalen, længere igen mod nord gennem Søllerøds søer: Attemosen, Søllerød Sø og Vejle Sø og endelige et nordligere forløb via Maglefjorden og ind mod Store Kalv i Furesøen.
Da isen så er smeltet bort efterlader den et landskab præget af på den ene side nord-sydgående randmoræner, delvist gennemskåret af øst-vstgående tunneldale, skabt af de omtalte floder.

Indvandringen
I de efterfølgende kolde tid får Danmark besøg af de første indvandrere. I et landskab med rensdyr, bæver, oddere og såkaldt boreal (dvs. arktisk) skov, slår de sig ned hvor de har gode muligheder for at dyrke jagt, fiskeri og indsamling af rødder, urter og bær. Og Maglefjorden er et særdeles attraktivt bosætningssted. Fjorden er et par kvadratkilometer stor og forbundet med Øresund og altså dermed havet gennem et smalt sund, med rigelig tilførsel af vand fra oplandets åer og grundvandsstrømme. Her er masser af føde – det er risikofrit at ro i den stille fjord, der er skove med vildt rundt om fjorden, næringsrig jord og ikke underligt finder mange af jægerstenalderens familier det klogt at bosætte dig her. I dag er over 25 bopladser blevet lokaliseret langs den daværende kystlinie, hvilket er en ganske enestående tæthed. På nordøst-siden af fjorden var f.eks. en boplads og gravplads, der allerede blev lokaliseret i 1924. Bopladsen er kaldt Henriksholm/Bøgebakken, og lå under Vedbæk Skole og det nuværende etagebyggeri ”Flintemarken”. Ikke mindst gravene viste sig meget velbevarede og forbløffende gode til at belyse livsvilkårene i perioden 5.300-4.800 f.Kr. Fundene har således kunne vise at jægerstenalderens beboere især har jaget kronhjort, rådyr, vildsvin, bæver, ræv, fugle og ikke mindst fisk (torsk, makrel, pighaj, hornfisk) og såmænd også sæler og marsvin. Så de har også vovet sig ud på havet, på Øresund. Inden gravemaskinerne havde ødelagt hele området kunne arkæologerne i 1980erne lokalisere over 17 grave på Bøgebakken. Hver grav fortæller en spændende historie om livet (men selvfølgelig mest om døden) i Maglefjorden. Pudsigt er i øvrigt at enkelte grave var udstyret med tandperler, lavet af urokse og elgsdyr, der var uddøde i området mindst 1000 år før gravsætningen. Det tyder på en god kontinuerlig kontakt med Skåne, hvor dyrene stadig fandtes. Vi forlader jægerstenalderen og henviser til Vedbækfundene på Gl. Holte Gård. Nævnes skal det dog, at denne righoldige kultur ikke må forveksles med det, der kaldes "Maglemosekulturen". "Maglemosekulturen" er langt ældre (9000 f. Kr. til ca. 6.400 f. Kr.) og opkaldt efter en lokalitet i Vestsjælland. "Vores" Maglefjordsfolk er snarere en del af "Ertebøllekulturen

Fjorden bliver til en mose
Men landhævningen fortsatte og pludselig en dag, var forbindelsen mellem fjorden og Øresund lukket. Området ved den nuværende Vedbæk Havn har været det sidste udløb. Men afsnøret fra Øresund bliver fjorden til en mose – dog i mange hundrede år med en overflade under havniveau. Men mosen vokser til, og hæver sig i takt med at de organiske aflejringer lægges på, og bortset fra enkelte forsøg på tørveskær, forbliver Maglemosen uberørt de næste tusinder af år. Siden jægerstenalderen har den fungeret som afvandingsdræn for store dele af den vestlige del af Søllerød og den sydøstlige del af (tidligere) Birkerød Kommune, gennem Maglemoserenden. Og den våde bund har forhindret enhver byudvikling, hvorfor området både er fredet ("Maglemosefredningen") og er landzone. Hovedparten af mosens areal er som en del af Henriksholm i dag ejet af staten.
(Information fra (visit link)

Indhold fra start:
FFC, JFFC, logbog, notes, kuglepen, blå hund, snurretop, grøn jeton

Additional Hints (Decrypt)

V uwøearg / Va gur pbeare (Qra une gvqyvtrer yvttrg v qr sybggr fgber geære, zra ure xna qra vxxr yvttr v serq sbe zhttyrer/ Cerivbhfyl vg jnf cynprq va gur avpr gerrf, ohg jnf pbafgnagyl zhttyrq)

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M

N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)