Skip to Content

This cache has been archived.

carmal: lukkes

More
<

den brandgoe vester sottrup

A cache by carmal Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 09/16/2009
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

endnu en af de brandgoe

Værnets historie

I slutningen af 1945 fandt en kreds af mennesker i Vester Sottrup sammen for at starte et frivilligt brandværn. Det skulle være afløser for, det under krigen oprettede civile luftværn. Under krigen var der "tvangsudskrivning" af brandfolk. Således skulle de større gårde stille med to karle, og de mindre gårde med én karl i tilfælde af brand. For de mindre husmandssteder gjaldt, det at husmanden selv skulle stille i tilfælde af brand - men kun hver anden gang det brændte! Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 19. januar 1946. Her valgtes kreaturhandler Hans I. Sievertsen som værnets første kaptajn. "Tvangsudskrivningen" af brandfolk var forbi, og brandbekæmpelsen foregik nu på frivillig basis - helt som i dag.

Skønt en rivende udvikling med materielanskaffelser, materiel der hele tiden skal være tip-top moderne, og et uddannelsesprogram der efterhånden er ret omfattende, kan værnet bryste sig af, at det gennem 60 år kun har haft fire kaptajner og syv vicekaptajner.

Kaptajner Vicekaptajner
H. I. Sievertsen (1946 - 1966) B. Brodersen (1946 - 1971)
H. P. Jørgensen (1966 - 1977) K. A. Sørensen (1971 - 1986)
Bent Alnor (1977 - 1999) J. P. Johansen (1986 - 1994)
Johannes Johansen (1999 - Johannes Johansen (1994 - 1999)
Klaus Simonsen (1999 - 2003)
Kaj Simonsen (2003 - 2006)
Michael Niemann (2006 -

Ved værnets spæde start i 1946, måtte den valgte bestyrelse (kommando) personligt kautionere for et banklån til anskaffelse af det første materiel. Værnet anskaffede sig en tysk pumpe (DKW, 1000 - 1200 L/min) fra Skrydstrup Flyveplads. Pumpen var bærbar (4 mand!), og blev ved brand læsset på en lastvogn og kørt til brandstedet. Da brandmateriel er dyrt, tjente pumpen lidt til ydelsen på lånet ved at vande roer på Båslund gård i nærheden Vester Sottrup!! Det siges at pumpen var lidt "sin egen", og kun én brandmand (Christian Jørgensen) var i stand til at starte den....

Som tiden er gået er værnet støt og roligt fulgt med, både hvad angår materiel og uddannelse.

Eksempelvis fik Vester Sottrup Frivillige Brandværn i 1957 sin første automobilsprøjte. Her måtte værnet af egne midler betale 2.000 Kr. til sprøjtens indretning. I tresserne fik værnet Sønderjyllands kraftigste påhængspumpe (2400 L/min) og uddannet de første to røgdykkere.



Til venstre ses værnets første automobilsprøjte (klik på billederne for at se dem i stor størrelse). Da den gjorde aktiv tjeneste helt op i firserne, bar den kælenavnet "Opa" (bedstefar). På billedet ses den i aktion ved en markbrand. Opa var udstyret med en frontpumpe som kunne yde 1600 L/min. Før Opa fik monteret sin frontpumpe, stod den gamle DKW-pumpe fast bag i. Som en lille specialitet, havde Opa påfyldningsstudsen til benzin monteret under førersædet!



På Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram kan man, blandt mange gamle brandbiler, finde Opa.



I starten halvfjerdserne kom der en slangetender (Landrover) og en vandtankvogn
(6000 L) til. I firserne blev Opa udskiftet med en "nyere brugt" Mercedes automobilsprøjte fra København, som sommeren 2003 blev udskiftet med en splinterny MAN. Ligeledes blev der foretaget en udskiftning af slangetenderen. Kig på vores materielside for at se hvad "status" er i dag.

Gennem hen ved 20 år har, nu pensioneret, pressefotograf Kaj Olsen fra Vester Sottrup fulgt Vester Sottrup Frivillige Brandværn, og leveret mange af de her viste historiske billeder.

Her til venstre ses et billede fra en stor gårdbrand i 1969, og nedenfor dette, et billede fra 1967 hvor Sandbjerg Slot brændte.

Op gennem halvfemserne og ved indgangen til det nye årtusinde er værnet således til stadighed blevet moderniseret med nyt materiel, gennem tilskud og via egne midler. Derudover foregår der løbende efteruddannelse af mandskabet. Som nævnt ovenfor er uddannelsen til brandmand efterhånden blevet ret omfattende. Således skal man igennem knap 300 timers teori og praksis før man kan kalde sig brandmand. Du kan læse mere detaljeret om brandmandsuddannelsen ved at klikke her.

Her ved slutningen af 2007 fremstår Vester Sottrup Frivillige Brandværn således som et moderne værn, som tæller 27 frivillige brandmænd.




Værnet bliver i gennemsnit kaldt ud ca. 20 gange på årsbasis. Dette kan være til mindre brande, trafikuheld og forureningsbekæmpelse. Ved større indsatser i lokalområdet (eksempelvis ved villabranden på billedet her til venstre) samarbejder vi med kammeraterne fra Ullerup Frivillige Brandværn. Materiellet til forureningsbekæmpelsen (trin 1) er placeret på brandstationen i Ullerup.

Ligeledes yder vi assistance til de andre brandstationer, hvis dette er påkrævet. Dette vil typisk være i forbindelse med vandforsyning til et brandsted, hvor tankbilerne fra de forskellige brandstationer, kører i ring fra brandstedet til brandhanerne i området og retur.

Pr. 1/7 2000 indledtes et permanent samarbejde med Broager kommune omkring indsatsledelsen. Således havde man nu en fælles indsatsledelse for både Sundeved og Broager kommuner. Men med dette var fusionernes tid ikke ovre. Med indførslen af kommunalreformen blev alle brandstationer i Ny Sønderborg Kommune samlet under en hat - Brand og Redning. Således ligger der nu i den nye kommune 22 brandstationer hvortil der er knyttet ca. 600 frivillige brand- og beredskabsfolk. Den daglige forvaltning foretages på Vestermark 10 i Sønderborg (brandstationen i Sønderborg). Du kan få et overblik over alle brandstationerne ved at klikke her.

I tilgift til de aktiviteter der direkte vedrører brandslukningstjenesten, deltager brandværnet i V. Sottrup i det kulturelle liv i al almindelighed, og er en del af det lokale SSP-arbejde. Ligesom vi også har mange aktiviteter sammen med hinanden og vore familier.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om værnets aktiviteter så "klik" videre til de andre sider, eller kom og vær` med til en af vore øvelser.

Additional Hints (No hints available.)



 

Find...

145 Logged Visits

Found it 124     Didn't find it 9     Write note 1     Archive 1     Temporarily Disable Listing 1     Enable Listing 1     Publish Listing 1     Needs Maintenance 7     

View Logbook | View the Image Gallery

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.