Arboretet.
Et arboret er en samling sjældne træer og siden 1930'erne findes et sådant midt på Bornholm.
OBS!!! Da Naturstyrelsen ikke har midler til at vedligeholde broer og stier i området, har man pr. april 2019 valgt at fjerne det, der går itu af sig selv.
Alle WP's kan dog stadig besøges.
*** SORRY! You have to understand danish to read the text about the trees at the signs, but you are welcome to try to solve the problems anyway.

Arboretet blev i sin tid oprettet af skovfoged Valdemar Seier, der tilplantede et område med træer og buske, der på den tid var meget sjældne i Danmark. Desuden blev det tilstræbt, at træerne stammede fra områder på den 55. breddegrad, den breddegrad, Bornholm ligger på. (Rød rute)
Arboretet har ført en omskiftelig tilværelse, men i 80'erne blev der skabt forbindelse til arboretet i Hørsholm, hvilket medførte, at området blev udvidet og flere nye træer blev plantet. (Blå rute)
I 2008 opsatte SNS plancher ved de sjældne træer. Teksterne er udarbejdet af biologistuderende Sanne Thuesen Nielsen som en del af hendes specialeprojekt.

Området er nu igen et besøg værd. Rød og blå rute fører én forbi de mange sjældne træer, levende fossiler og smukke små søer. Få mere at vide om det, du kommer forbi, ved at læse teksten på de opstillede standere.
Man passerer også en stensætning, der er udformet som en kompasrose. Den medbragte kaffe kan indtages ved de opstillede bord-bænkesæt.

Selv om der er mange WP's er turen rundt under 1 km. Det anbefales, at man følger de afmærkede stier - rød og blå rute.
Undervejs skal du samle oplysninger ( se WP-listen ) Ikke alle WP’s er forsynede med standere, så der må du bruge dine øjne og din sunde fornuft.
Selve cachebeholderen ligger udenfor indhegningen, så forlad venligst området uden at forcere det opsatte hegn! Vær omhyggelig med genplaceringen, tak.
God fornøjelse!