Skagen var hjemsted for alle tre værn af det tyske militær, og
toppen af Danmark fik sin del af bunkere. Marinen havde et
spærrebatteri, der som det nordligste led i en kæde af batterier,
der inkluderede Hals, Aså, Sæby, Frederikshavn og Ålbæk, var
beregnet på at afvise landgangsforsøg og en mulig afsnøring af
Nordjylland (og dermed forsyningslinierne til Norge). Batteriet
omfattede fire 120 mm danske kanoner (N.E.Lomholt), hentet på
Lynæsfort, opstillet i R272 bunkere og fra 1944 yderligere fire
kanoner af samme type på åbne briske som alarmbatteri.
Luftvåbnet havde i området den nordligste radarstation (Würzburg
Riese) i Kammhuber-kæden, benævnt "Schakal", og hæren byggede
optimistisk et infanteristøttepunkt yderst på Grenen - et yderst
vanskeligt terræn at vedligeholde bygninger i (hvad enhver Skagbo
sikkert kunne have fortalt dem, og eller kunne de jo have kastet et
blik på den tilsandede kirke). En stor del af disse bunkere er i
dag forsvundet under sandet og/eller vandret i havet.
Endvidere havde tyskerne Stützpunkt Hafen ved Skagen havn med tre
ständige bunkere og et antal ringstillinger.
Og endelig var der syd for Skagen by en modstandslinie med en
pansergrav, der gik halvvejs over landtangen, kaldet Leebstellung
med adskillige bunkere.
Skagen og Grenen er i dag meget populære badesteder, så der er
altid masser af mennesker på, i og omkring bunkerne, i hvert fald
dem, der ligger på stranden. En bunkertur her er nok mere en
natur-tur, for området er pragtfuldt.
Til gengæld byder Skagensområdet på mulige bunkeroverraskelser. Ved
en registrering i 1990 fandt registratorerne kun 159 bunkere ud af
313 mulige i de ovenfor nævnte fire stillinger. En del af de ikke
fundne bunkere er formodentlig fjernet efter krigen, men det kan
blive dig, der opdager en ikke-registreret bunker.
Samtlige bunkere ved havnen i Skagen er i dag fjernet, og
støttepunktet er derfor ikke nævnt i teksten.
Lommelygte og almindelig forsigtighed anbefales. Husk: Forsøg under
ingen omstændigheder at svømme ind i de bunkere, der ligger i
havstokken, det er livsfarligt! Pas også på ikke at komme for nær,
idet blotlagt armeringsjern kan være sylespidse.
Museumsbunkeren
Skagen har i juli 2008 fået sig eget bunkermuseum, hvilket i sig
selv er lidt af en begivenhed, da det jo ikke er hver dag, der
åbner et museum af den type herhjemme. Endnu mere imponerende er
det imidlertid, at initiativtagerne er to ganske unge mænd, der med
en baggrund i hhv. flyvevåbnet og i turistbranchen helt
selvstændigt - og for egne midler - har istandsat en sanitetsbunker
(Regelbau 638) og skaffet effekter, lavet plancher osv. Absolut et
besøg værd hvis man er i Skagen, og med den entusiasme,
initiativtagerne lægger for dagen, også et museum, der vil udvikle
sig.
Skagen kan i øvrigt ses som et frilandsmuseum, og et eksempel på
naturens overvældende kræfter, selv når det kommer til at flytte
metertykke bygninger i stål og beton. En anden ting, man her kan
falde i staver over, er hvor godt disse tres år gamle
konstruktioner egentlig klarer sig - selv dem, der står i
vandkanten - når man ser på det meget aggressive miljø, de udsættes
for. Saltvand og stål er nu engang ikke gode venner, og betonen er
jo dybest set bare sand og grus klistret sammen med en cementbinder
som hver dag er udsat for udvaskning, mekanisk påvirkning fra
sandflugt og om vinteren frostens bid.
Skagen Bunkermuseum giver dig mulighed for at gå på opdagelse i en
ægte 2. verdenskrigsbunkers. Inde i bunkeren findes der både
filmrum,operationsrum,soldater,våben osv. Bunkeren er en del af
værnemagtens atlantvold og er af typen Regelbau 638 og fungerede
under krigen som sanitetsbunker for de sårede tyske soldater.
|