Kongeåens udspring Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
KONGEÅENS UDSPRING
Kongeåen har både en smuk natur og en spændende historie. Kongeåens udspring findes ved Vamdrup nær Vejen, og åen danner grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland, til den løber ud i Vadehavet ved Vilslev.
Efter krigen i 1864 og indtil Genforeningen i 1920 udgjorde Kongeåen også grænsen mellem Danmark og Tyskland.
Kongeådalen.
De store åer, Ribe Å, Kongeåen, Sneum Å og Varde Å løber alle ud i Vadehavet. Landskaberne omkring åerne er blevet ændret ved hjælp af opdyrkning og dræning af engene, men åerne har stort set undgået udretning og større forandringer. Nutidens Kongeådal er mindre end istidens, hvor smeltet is i brede strømme dannede ådalen.
Især mod øst er landskabet meget kuperet, og stejle skrænter rejser sig ved blandt andet Åtte og Skibelund. Ved Åtte Bjerge nær Holsted findes naturstier, som fører igennem det istidsdannede landskab. Skibelund Krat ved Vejen er historisk interessant med sin tradition for Grundlovsmøder og de mange mindesten. Mod vest præges landskabet af den flade marsk, også her giver Kongeåen frugtbarhed og frodighed til dyrene og landskabet.
Kongeåen er gennem tiden blevet udnyttet til fiskeri, vandmøller og elektricitetsværker. Jedsted Mølle kombinerer alle tre ting, fordi møllen er et gammelt elektricitetsværk, og her findes i dag et dambrug.
Den historiske grænse
Efter nederlaget til det tyske rige i 1864 måtte Danmark afstå Schleswig-Holstein og Lauenborg. Kongeåen blev grænsen, bortset fra området ved Ribe, som gik ned til Hviding sogn. Tabet af Sønderjylland var en stor skuffelse for danskerne, og sønderjyderne måtte i 56 år leve som dansksindede tyskere. Samlivet var ikke altid gnidningsfrit, og især blev 1. Verdenskrig et spørgsmål om dansk eller tysk overbevisning. Mange dansksindede måtte trække i tyske uniformer, fordi de boede i Tyskland. Efter Tysklands nederlag og freden den 11. november 1918, hvor Danmark var på sejrherrens side, begyndte fredsforhandlingerne. Danmark ønskede sit tabte Sønderjylland tilbage, men måtte også erkende, at området var blevet tysk præget gennem tiden. Derfor besluttede staten at afholde en folkeafstemning, hvor hvert sogn stemte om sit tilhørsforhold, den såkaldte sindelagsgrænse. Den nuværende grænse følger denne afstemning, og Kongeåen har nu kun betydning som en mental skillelinje mellem Nørre- og Sønderjylland samt indtil 2007 mellem Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter.
På endnu et punkt findes spor efter den gamle grænse, nemlig i arkiverne, hvor Landsarkivet for Sønderjylland dækker den del, som kom tilbage til Danmark i 1920.
Vandreturen langs Kongeåen
Ved Gredstedbro har Borgerforeningen skabt en lille vandresti langs Kongeåen. Stien ligger til dels på private jorder, og derfor skal man respektere privatlivets fred og hjælpe med at holde naturen ren. Denne vandresti er blevet en del af Drivvejen, og ved at følge den, kan man nyde den smukke natur til Vilslev Spang. Langs Kongeåen findes et helt andet landskab end langs Ribe Å, og naturens alsidighed åbenbarer sig for vandreren.
Additional Hints
(No hints available.)
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures