ZIG-ZAG Morgenstemning ved Nordstrand Traditional Geocache
Skagens Museum: Time to close this one down. Thanks for now.
More
ZIG-ZAG Morgenstemning ved Nordstrand
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:  (small)
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er en del af et større projekt på Skagens Museum kaldet
ZIG-ZAG Skagen. Du kan læse mere om projektet på
www.skagensmuseum.dk eller www.zigzagskagen.dk.
This cache is a part of a larger project at Skagens Museum called
ZIG-ZAG Skagen. You can read about the project on
www.skagensmuseum.dk.
Det er tidlig morgen og solen er endnu ikke stået op over stranden
og havet. Natten har endnu ikke sluppet sit tag og nymånen titter
frem bag de spredte skyer. Kun dagens første spæde solstråler
bryder den mørke vinterhimmel med svage men varme gule og violette
farver. Vinden blæser koldt og sender bølgernes skumsprøjt højt op
i luften og et sønderslået skibsvrag ses i strandkanten.
Det er et stemningsladet billede Holger Drachmann har skabt og et
specielt billede idet, det er malet i november måned.
Skagensmalerne boede og arbejdede som regel kun i Skagen i
sommermånederne. Holger Drachmann boede i Skagen hele året i flere
perioder, men efterhånden som de tilbagevendende kunstnere blev
ældre, slog flere af dem sig ned i Skagen permanent for at nyde
deres otium. Derfor blev der i koloniens senere år heldigvis også
produceret enkelte vinterbilleder fra landsdelen.
Drachmann skildrede ofte den mere dramatiske side af landskabet i
Skagen, hvad enten det var en vraghytte på stranden, havet i oprør
eller snestorm over markerne. Både i sit forfatterskab og i sine
malerier anvendte han naturen som stemningsbærer. I de fleste af
Drachmanns billeder er der få eller ingen mennesker, det er
naturen, der spiller hovedrollen, og de få mennesker man af og til
ser i hans billeder spiller en underordnet rolle i forhold til
skildringen af landskabet. Således også i dette billede, hvor
menneskets tilstedeværelse i naturen er reduceret til en antydning
i det maltrakterede og forhåbentlig helt forladte skibsvrag.
Additional Hints
(No hints available.)