Stjoul fiskeleje eller
Stjoul havn
er et hyggeligt lille sted på den sydlige del af
Tåsinge.
Denne cache er
udlagt i forbindelse med eventet "Tåsinge rundt" d. 14. august
2010.
Øerne der ligger lige ud for fiskerlejet hedder Store Rallen og
Lille Rallen.
Lille Rallen er en ubeboet, flad moræneø på
0,8 ha og en kystlinje på cirka 200 meter.
Øen er afrundet i sin form og med smal og stenet forstrand, som er
typisk for de små, sydfynske holme.
Store Rallen, som er forbundet med sin lillebror med en stribe
vadesten, er 1,6 ha og en op til 8 meter høj moræneknold.
På den lige, bølge- og vindeksponerede kyst mod sydvest er der
klinter, som mange digesvaler bruger.