 |
Husk af afslutte dit fund med en god logning.
En god logning hjælper fremtidige findere af cachen og glæder
cacheejer.
Læs mere om kampagnen på www.dengodelogning.dk
|
|
En milepæl er en afstandsmarkering langs en vej. Milepæle blev
ikke kun opsat ved hele antal mil, men ofte også ved halve, kvarte
ogtrekvarte mil. Milepælenes anførte afstande måles fra
defineredenulpunkter, gerne markeret med nulpunktsten. I starten
var milepæle egentlige træpæle nedsat i jorden, men senere afløstes
disse af milesten, selvom ordet milepæl også blev anvendt ved
stenmarkeringerne.
Ordet milepæl kommer fra det latinske 'milliarium'. De var
oprindeligt af sten, i form som obelisker, lavet af granit eller
marmor, eller en anden lokal stenart. De blev flittigt anvendt af
romerske vejbyggere, og var en vigtig del af enhver romersk vej
netværk.
De første beviser på en egentlig vejopmåling findes i perioden
under dronning Margrete 1.s regering.
Hun forordnede at man skulle anlægge kroer for hver 4. mil på de
farbare veje. Man ved til gengæld ikke om der også blev brugt
afstandsmålere udover kroerne. Først under Frederik 2. vides det at
han lod opsætte stolper og tavler hhv for hver hele og halve mil
i
forbindelse med et storstilet projekt med anlæggelsen af nye
vejanlæg på Sjælland.
Først under Christian 5. blev en mere længerevarende løsning med
milepæle i sten, milesten, udført.
Det var astronomen Ole Rømer som blev udnævnt til at forestå
dette arbejde. Rømer gik videnskabeligt til værks og startede med
at
fastsætte længden på en mil, noget som tidligere havde kunnet
varierer fra egn til egn. Han fastsatte den til 12.000 alen,
dvs
7.538 meter. Denne standardisering holdt sig helt til
indførelsen
af metersystemet i Danmark i 1907.
Han gik derefter i gang med opmålingen af vejene. Dette foregik
med et såkaldt hodometer, en milevogn der opmålte mens man kørte af
sted med den. Fra høsten 1691 begynder opmålingen. I det første
halve år sættes kun pæle som afmærkning af hver kvarte mil, men fra
marts 1692 byder kongen at Rømer skal anlægge små høje hvorpå hver
milepæl skal placeres. Højene skal omgives af en krans af kampesten
og milepælen skal også være af huggen kampesten.
Man kender kun lidt til Rømers opmåling fra samtidige kilder, og
selv om der foreligger et kort over Rømers opmåling er det langtfra
sikkert at der blev opsat milepæle af sten på hele den opmålte
strækning. På et kort lavet af Videnskabernes Selskab fra 1762 kan
man ret nøjagtigt se hvor mange af Rømers sten der eksisterede
60-70 år efter arbejdet. Det viser at stenene stod forholdsvis
intakte på Sjælland og Fyn, mens de kun eksisterede i Øst- og
Nordjylland foruden få eksemplarer i Århus-egnen.
Milepælene angav længden fra den nærmeste nulpunktssten, som var
opsat i midten af alle større byer, i København var der en
nulpunktssten ved hver byport. Siden 1967 har alle milepæle været
fredet og beskyttet efter Naturfredningslovens bestemmelser.