Cityringen lige midt i Sortedams Søen
København får lige nu en helt ny Metrostrækning - Cityringen. Cityringen skal køre i tunneller under City, brokvartererne og Frederiksberg. Cityringen vil efter planen stå færdig i 2018 og får 17 underjordiske stationer.
Som en del af anlægsprojektet skal der indrettes en af de store byggepladser lige midt i Sortedams Søen.

Metroselskabet beskriver det kommende projekt i søen således:
Byggeplads Sortedam Sø
- Tunnelarbejdsplads i og ved Sortedams Sø. En fjerdedel af søen tørlægges og anvendes til arbejdsplads.
- Jord mv. fra dele af Cityringens tunneludgravning tages op og transporteres til Nordhavn.
- Tunnelelementerne transporteres ned i tunnelen på arbejdspladsen. Herefter etableres selve skakten.
- Fældning af træer begrænses i videst muligt omfang.
- En stibro over søen syd for arbejdspladsen etableres.
- Lille Triangel bygges om, og der etableres signalkryds i Øster Søgade.

Denne arbejdsplads ser ud til at blive en af de mere spektakulære. At tømme 1/4 af en sø - det bliver spændende at følge med i. Vi håber at I vil tage nogle gode billeder undervejs i projektet og uploade sammen med jeres logninger.
Tidsplanen for projektet som det ser ud ved frigivelses tidspunktet er:
Aktiv: 1. nov 2011 - 1. jan 2017:

Etablering af byggeplads og inddæmning af arbejdsareal
Udgravning, tunnelboring og støbning
Reetablering af søen
Det kan naturligvis ikke undgås, at man ved den slags anlægsprojekter kommer til at udsætte de lokale beboere og daglige brugere af området for store gener, så må vi håbe at alle ved projektets afslutning får glæde af den nye Metro linie.
Om cachen:
Cachen er en micro (husk blyant) . FFC ligger i cachen.
Baggrundsbillede er taget af Naesby.