Skip to content

Dødningene i Skt. Knuds Kirke Multi-Cache

This cache has been archived.

Klabautermanden: Vil gerne rykke den tættere på centrum, men området er pakket med caches, så det er svært at finde plads. Åbner igen, når jeg har fundet ud af, hvad/hvordan jeg gør.

More
Hidden : 5/6/2010
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Undersøger man den fynske hovedstads fortid og kultur, er det svært at komme uden om Knud den hellige, der hviler i krypten under domkirken. Besøget er gratis, men husk at overholde kirkens regler for ro og orden. Cachen indeholder fra start geocachingbeskrivelse, logbog, blyant, lidt bytteting, FFC og Junior FFC.

Dette er ikke en decideret nattecache, men for stemningens skyld, synes jeg den vil være herlig at besøge om natten. Parken er nemlig smuk og lys midt på dagen, men ved nattetide kan det være en uhyggelig gåtur gennem området, hvor der i følge folkloren gennem tiden har foregået mange hårrejsende ting.

Skt. Knuds kirke


I Danmarks folkesagn andet bind beretter folkemindesamleren Just Mathias Thiele om...

Dødningene i St. Knuds kirke

"Der var engang en mand i Odense, der gerne ville vide, hvad der foregår i en kirke om natten. En aften gik han derfor ind i St. Knuds kirke og blev der, lige til det blev mørk nat. Ved midnatstid så han da en dødning komme op af en af gravene og tændte alle lysene i kirken. Nogen tid efter kom den ene dødning efter den anden langsomt skridende op af gravene og satte sig i stolestaderne, og manden, der låi skjul, genkendte mangen god gammel ven blandt dem. Til sidst kom der en dødning i præstekjole; han steg op på prædikestolen, og lige til den lyse morgen holdt han nu en prædiken på et helt fremmed tungemål."

I Evald Tang Kristensens Danske sagn bind 2 fortælles en lignende historie, men episoden slutter noget mere effektfuldt: "Da gudstjenesten var forbi, gik de døde ud og smak kirkedøren i efter sig med et stort bulder, så der fløj ildgnister fra den; de gik da i deres grave igen, men konen gik til sit hjem."

Det fødende spøgelse

På skråningerne ned mod åen isydlig retning og vest for kirken var der tidligere gravpladser. I Thieles bog fortælles det, at man til tider på stedets kirkegård kunne opleve gruopvækkende begivenheder: "En mand gik en sen aften over St. Knuds kirkegård i Odense. Der så han en kvinde, som sad på en grav og skulle til at føde et barn. Da hun opdagede ham, råbte hun til ham, at han skulle skaffe hende noget linned at svøbe barnet i, men han blev bange og vendte hende ryggen for at flygte derfra. Da hørte han, at hendes klageskrig sank dybere og dybere ned i jorden, og til sidst at kistelåget blev smækket i."

Det var almindelig overtro, at når en barselskone døde, inden hun blev forløst, ville hun i fyrretyve uger derefter føde i graven. Man gav hende derfor nål, tråd, saks og linned med for at hun selv kunne sørge for børnetøjet.

Spøgelseshistorien understøttes af arkæologien. Da Klingenberg skulle restaureres i sommeren 2000 fik det en kulturhistorisk dimension, da grave fra Skt. Knuds kirkegård dukkede op lige under vejbanen. Kirkegården og begravelserne er ifølge museumsloven fortidsminder på linje med bopladser og gravhøje, og skulle derfor graves ud og registreres før anlægsarbejdet kunne fortsætte. Det blev en af årets største arkæologiske indsatser i Danmark, hvor 26 arkæologer fra hele landet i løbet af to måneder undersøgte 2500 m2 og gravede 500 skeletter ud.

Udgravningen gav også ny viden om bymidtens historie og om fortidens begravelsesskikke. Særligt begravelsen af en kvinde og hendes ufødte barn. Mor og barn var begravet med en saks, en lille flaske og to mønter. Folkelige og "ukristelige" gravgaver, som skulle hjælpe mor og barn i det hinsidige. Saksen skulle bruges til at klippe navlestrengen over med, flasken indeholdt sandsynligvis dåbsvand, og mønterne var til at ofre ved den første kirkegang efter fødslen. Graven er fra begyndelsen af 1720erne, og den er det ældste eksempel på denne overtro i Danmark.

Om Skt. Knuds kirke

Sankt Knuds kirke (der også kaldes Odense Domkirke) er opkaldt efter Kong Knud, der d.10.juli 1086 blev myrdet i Sankt Albani kirke, der lå på skråningen bag kreditforeningen ned mod åen. Inden længe skete der mirakler ved kongens grav, og hans jordiske rester blev derfor gravet op og overført til den nye domkirke ved siden af Albani Kirke. I 1100 blev Knud helgenkåret af paven, og dette gav Skt. Knuds Kirke, Skt. Knuds Kloster og Odense deres særlige position i det religiøse middelaldersamfund. Pilgrimme valfartede hertil, og det sikrede kirken og byen en god indtægt.

Knud den Helliges og hans broder Benedikts jordiske rester findes stadig i kirkens krypt.

---

Very short english version: This multi cache guides you through the monastery garden, H.C. Andersens garden to Skt. Knuds gade where creepy tales of a ghost giving birth and midnight mass by the dead were told. St. Knuds church are named after king Knud. On 10 July 1086 king Knud the 4th was slain in St. Albani Church and was canonised a few years later to become Saint Knud - his earthly remains can still be seen in the cathedral crypt.

Additional Hints (Decrypt)

Unffryaøqqre / Unmryahgf

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)