Skip to content

This cache has been archived.

notocactus: lukkes

More
<

Kirkjubøur

A cache by notocactus Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 05/07/2010
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Kilde : Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkjubøur


Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Bygden er beliggende på Streymoys sydvestkyst med
udsigt til Hestur og Koltur.
Gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og
dermed landets åndelige og kulturelle centrum.
Indtil 2005 var Kirkjubøur en selvstændig kommune
sammen med nabobygden Velbastaður, men nu hører de
til Tórshavnar kommuna.
I Kirkjubøur bor omkring 80 mennesker.
Fra færgehavnen Gamlarætt i nærheden af bygden sejler
færgen til Hestur, Koltur og Sandoy.




Geografi :
Kirkjubøur er beliggende ved fjorden Hestsfjørður.
Kirkjubøhólmur er en holm øst for Kirkjubøur.
Tidligere var der en forbindelse med fastlandet,
men naturens kræfter har isoleret den. Holmen er
omkring 2 hektar stor.
Fjeldet Kirkjubøkambur er 308 meter højt og er
Streymoys sydligste fjeld. Streymoys sydspids kaldes
Kirkjubønes.
Det andet fjeld ved Kirkjubø hedder Kirkjubøreyn
og er 351 meter højt.
Mellem begge fjelde fører en vardesti til Argir,
den nuværende sydlige bydel af hovedstaden.
En anden vandresti fører i nord rundt om Kirkjubøreynen.
Vandreturen let uden svære stigninger. Vej nr. 54
forbinder Kirkjubøur med Velbastaður og Tórshavn.


Historie :
Det antages, at Kirkjubøurs historie går tilbage til
vikingetiden på Færøerne. Efter at Færøerne blev
kristnet 999 af Sigmundur Brestisson, var der to
kirker på Færøerne: På Skúvoy og i Sandur. Muligvis
stammer en tredie kirke fra samme tid. Murresterne
Úti á Líkhúsið (ved lighuset) i Kirkjubøur kunne være
denne tredie kirke. Men nyere teorier siger, at de stammer
fra den påbegyndte St. Brendanus-kirke fra 1420.
I hvert fald etablerede den katolske kirke sig på Færøerne
og fra 1111 havde Færøerne sit eget bispedømme med
Kirkjubøur som sæde.
Præsteskolen havde stor betydning og var Færøernes første
og eneste skole indtil reformationen (1538).
Den norske kong Sverre opvoksede her,
og han blev senere berømt for sin store viden.
I 1200-tallet blev Olav-kirken (sognekirken) opført.
Den er landets ældste kirke, som stadig er i brug.
Færøernes berømteste biskop var Erlendur fra 1269 til 1308.
Det siges, at han skrev Fårebrevet (1298) og var idemanden
bag Magnuskatedralen.
Kirkjubøur skal have bestået af 50 huse, men de fleste
af disse blev skyllet væk af en storm, der rasede engang
omkring 1500-tallet. Ved reformationen blev bispesædet
og præsteskolen nedlagt. Den katolske kirkes tid var forbi,
og al deres jord (omkr. 60% af Færøerne) var nu kongsjord.
Bispesædet er siden 1557 kendt som Kongsgården, hvor familien
Patursson bor i 17. generation. Gården er Færøernes største,
og Patursson-familien en af Færøernes berømteste.
Mange betydelige personligheder i kultur og politik er
udgået fra denne slægt.


Attraktioner :
Magnus-katedralen, Sankt Olav Kirke og kongsgården
ligger alle tæt ved hinanden. Hvert enkelt bygning er
et besøg værd og alle tre fortæller om Færøernes rige
historie og kultur.

Magnus-katedralen :
Magnus-katedralen bliver af færingerne almindeligvis
kaldt múrurin (muren). Domkirken blev opført omkring
1300 i biskop Erlendurs tid. Bygningen har hverken tårn,
vinduesruder eller tag og er 26,5 meter lang, 10,8 meter
bred og 9 meter høj, og murene er 1,5 meter tykke.
Det vides ikke, om Magnuskatedralen nogensinde har været
fuldført, eller om den altid er forblevet.
I hvert fald er den højgotiske katedral i dag en ruin,
som søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det barske færøske klimas nedbrydning af murerne har ført
til, at ruinen er blevet overdækket med en trækonstruktion
i et forsøg på at hindre fortsat videre erosion. Projektet,
der er udført af Færøernes Nationalmuseum, er meget omstridt
på Færøerne. Mange håber det kun er en midlertidig løsning.

Olavs-kirken :
Sognekirken blev oprindelig indviet til Jomfru Maria,
men blev senere opkaldt efter Olav den hellige.
Ólavskirkjan er landets ældste kirke, som stadig er i brug,
og var Færøernes domkirke i den katolske tid.
Bygningen blev opført i 1200-tallet, er 21,8 meter lang
og 7,5 meter bred. Tårnet stammer fra 1855. I 1874 blev
kirken ombygget, og meget af dens oprindelige præg blev
ødelagt. Det var V.U. Hammershaimb og Hannes Finsen
(amtmand for Færøerne), som sørgede for, at Stolegavlene
fra Kirkjubøur sammen med andre klenodier kom til
Nationalmuseet i København. I 2002 blev de tilbagegivet
til Færøerne og kan nu ses på Færøernes Nationalmuseum.
Altartavlen er malet af Sámal Joensen-Mikines.

Kongsgården :
Kongsgården i Kirkjubø kaldes Kirkjubøargarður på færøsk.
De ældste dele af blokhusene stammer fra 1000-tallet
og kaldes roykstovan. I dag er roykstovan sammen med
stokkastovan et museum, men her bor som nævnt også
familien Patursson, den 17. generation uden afbrydelse.
Kongsgården regnes blandt verdens ældste træhuse, som stadig
er beboet.

Kirkjubøargarðurin er Færøernes største gård.
Færøsk landbrug og turisme er en vigtig økonomisk
faktor i Kirkjubøur. Garðskaffi er en café, men
roykstovan kan også lejes til fester og andre begivenheder.
Fårekød og oksekød kan købes på gården.

Personligheder :
Sverre Sigurdsson (1151-1202) - norsk konge, opfostret i Kirkjubø.

Biskop Erlendur (?-1308) - idemanden bag Magnus-katedralen,
skrev fårebrevet, Færøernes ældste dokument.

Helena Patursson (1864-1916) - Færørnes første feminist,
skrev bl.a. den første skuespil på færøsk.

Jóannes Patursson (1866-1946) - Helenas bror,
nationalistisk politiker og forfatter.

Sverre Patursson (1871-1960) - Helenas og Jóannes' bror,
forfatter og miljøaktivist.

Erlendur Patursson (1913-1986) - Jóannes' søn,
forfatter og nationalistisk politiker.

Tróndur Patursson (f. 1944) - billedhugger og -kunstner.


Kilde : Wikipedia, den frie encyklopædi


In Englis :
See link : Kirkjubour



free counters

Additional Hints (Decrypt)

Pbeare / Fgbar

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)