|
Beslutning om bygning af hovedlandevejen
Den fynske hovedlandevej Nyborg-Odense-Middelfart blev bygget 1794-1820. Når det tog så lang tid, skyldtes det bl.a. krigen mod England 1807-14 og statsbankerotten 1813.
Beslutningen om en hovedlandevej over Fyn nævntes første gang i et reskript af 3. nov. 1778, men her fra Nyborg til Assens, idet forbindelsen til Hertugdømmerne spillede en væsentlig rolle.
Opmålingsarbejdet i forbindelse med den nye hovedlandevej blev gennemført i 1785-86 fra Nyborg til Vissenbjerg og herfra 2 alternative linjer mod hhv. Assens og Middelfart. Fastlæggelsen af linjeføringen efter det franske princip med lange lige vejstrækninger gav mange lokale problemer med gennemskæring af landbrugsarealer kort tid efter at udskiftningen havde fundet sted. En skarp kritik heraf fremkom bl.a. i et tidsskrift med det forunderlige navn ”Almeennyttige Samlinger til Hiertets Forbedring, Kundskabernes Udbredelse og stundom til Moerskab” udgivet i Odense.
En lidt barsk gennemskæring af godset Juelsbergs jorder øst for Odense skyldtes, at en af de rette linjer var trukket helt op til Ullerslev. Grunden hertil var dog af en helt anden karakter, idet Ullerslev kro var kendt for sin smukke værtinde, som nok var en omvej værd!
Vejlinjen til Middelfart og anlæg af vejen blev vedtaget med en resolution af 19. febr.1794, året efter at den vigtigste vejlov gennem tiderne: ”Forordning om Vej-Væsenet i Danmark af 13. dec. 1793” var blevet vedtaget.
Først i 1798 blev det besluttet, at der skulle anlægges en yderligere hovedlandevej fra Nyborg til Fåborg og Bøjden som den vigtige forbindelse til Sønderjylland og Hertugdømmerne. Denne hovedlandevej var færdigbygget i 1831.
Milestenene på hovedlandevejen
De første hovedlandeveje i landet blev udført på Sjælland og forsynet med obeliskformede hel- og halvmilesten af marmor. Desværre forvitrede marmoret i løbet af få årtier, så i perioden 1820-42 gennemførtes en række forsøg med andre materialer – granit, bornholmsk sandsten, faxekalk, støbejern mm. Samtidig blev forskellige udformninger afprøvet og vurderet inden man i 1842 vedtog, at keglestubbe på kvadratisk sokkel og af granit med påskrift indhugget skulle være hovedlandevejsstandard fremover.
Milestenene på hovedlandevejen over Fyn blev derfor først opstillet under Chr. VIII (1839-48).
De overordnede myndigheder i København forlangte milestenene udført af bornholmsk granit, hvilket man protesterede over på Fyn, idet man fremførte, at der var så meget ”fynsk granit” i form af vandreblokke, at man var selvforsynende. Dette synspunkt vandt og milestenene på begge hovedlandevejene er derfor udført af det smukke lokale materiale. På hovedlandevejen Nyborg – Bøjden blev milestenene først opstillet under Fr. VII (1848-63).
Metersystemet indføres i 1907
Da metersystemet blev indført i 1907, startede en diskussion om, hvad man skulle gøre med de gamle milesten. Det var brygger, dr.phil. Carl Jacobsen, Carlsberg, der i 1911 foreslog, at milestenene skulle anvendes som kilometersten, vendt med bagsiden mod vejen og med den nye afstandsangivelse indhugget her. Forslaget blev kun brugt få steder, bl.a. på hovedvej 1 over Fyn.
Vest for Odense blev 5, 6, 8 og 9 milestenene brugt som 10, 20, 30 og 40 km sten og øst for Odense blev 1 og 3 milestenene brugt som 10 km sten fra hhv. Nyborg og Odense, der lå i hver sit amt. De resterende milesten blev solgt eller overdraget til godser og slotte. Af de tre tiloversblevne helmilesten kom 2 milestenen til Brahesborg og 7 milestenen til Smedebjerg i Hesbjerg Skov, der dengang hørte under godset Hesbjerg. 4 milestenen ved vi ikke noget om.
Halvmilestenene vest for Odense er i dag på Brahesborg og to af dem øst for Odense er på Egeskov (sammen med en del af milestenene fra den anden hovedlandevejsforbindelse Nyborg – Bøjden). To halvmilesten ved vi intet om.
|