At Hammer Bakker har haft betydning for mennesker igennem meget
lang tid kan bl.a. ses på det meget store antal gravhøje der er
spredt rundt om i bakkerne.
En af disse ligger her på Kællingehøj og har fået nummer 31.
Skoven er siden vokset op, men udsigten fra dette sted må have
været fantastisk før træerne blev høje. Terrænet åbner sig
fuldstændig syd for bakken og har givet frit udsyn over Limfjorden.
Nu ser man stort set kun træer.
Hvor navnet Kællingehøj kommer fra, aner vi ikke, men dalen
umiddelbart vest herfor har samme navn, Kællingedal.
Cachen nås nemmest fra nord-nordøst. Terrænet er rimeligt
børnevenligt, men førskolebørn vil nok skulle have hjælp.