 |
Husk af afslutte dit fund med en god logning.
En god logning hjælper fremtidige findere af cachen og glæder
cacheejer.
Læs mere om kampagnen på www.dengodelogning.dk
|
|
Ejby Mølle
Ejby Mølle stammer helt
tilbage fra middelalderen. Det var munkene fra Skt. Knuds Kloster,
der byggede de første vandmøller ved Ejby. I middelalderen lå der 3
vandmøller ved Odense å. Dalum Mølle, Munke Mølle og Ejby
Mølle
Med de store kornarealer
omkring Ejby, har Ejby Mølle været en vigtig kornmølle i det 19.
århundrede.
Men dampmaskinen vandt frem,
og vandkraften mistede sin betydning. I 1906 købte Odense Kommune
Ejby Mølle. I stedet for vandmøllen, blev der anlagt
rensningsanlæg, som ligger lige ved siden af den gamle
vandmølle.
Historie:
Ejby er nævnt første gang
1242 i formen Ejby Mølle. Forleddet kommer af trænavnet ek, eg.
Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.
Landsbyens
jordtilliggende
Af det 481 ha store ejerlav
var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Byen havde da almindeligt
trevangsbrug og takseredes til 111 tdr. hartkorn. I 1806 blev byen
rosende omtalt: 'Blandt fæstebøndergodset udmærker den skønne by
Ejby sig meget'.
Odense å synes at have en
vis økonomisk betydning også ud over mølledriften. I 1873 omtales
det, at der ved Ejby om foråret fanges en stor mængde strandkarper,
de såkaldte Ejby gedder. Ejerlavet synes oprindelig naturlig
afgrænset af åen, bække og engdrag til alle sider, men der er mod S
gjort indhug i ejerlavet ved Blangstedgård og - Møllens oprettelse.
Mod SV synes ejerlavet derimod udvidet ind over ødebysjorden
Kallerup (omtales som øde i midten af 1400-tallet).
Godsejere og
selvejere
I 1242 skænkede Erik
Plovpenning Munke Mølle og Ejby Mølle samt fiskeriet derimellem til
Skt. Knuds Kloster, der formentlig allerede omkring denne tid har
samlet byen. Først i 1300-tallet lå klosteret i strid med
Odensebispen om nogle jorder af Ejby grund, som bispen havde lagt
til Blangstedgård. På et tidspunkt i middelalderen er der ligeledes
indgået magelæg med Dalum Kloster vedrørende Ejby og Hunderup
grund. Ved reformationen overgik klosteret og byen til kronen.
Efter krongodsets frasalg ejedes hele byen i 1802 af Hollufgård.
Den bestod da af 14 gårde og 6 huse.
Landsbyens
udvikling
Fra 1511 til 1802 er
gårdtallet i landsbyen konstant 14. Frem til 1844 stiger gårdtallet
beskedent som følge af overgangen til selveje. Hustallet i
landsbyen er meget beskedent frem til 1802, men stiger herefter
usædvanligt kraftigt igennem det 19. årh. ligesom det er tilfældet
for befolkningstallets vedkommende - en følge af ejerlavets
gradvise inddragelse i Odenses forstadsbebyggelse, som det i dag er
helt opslugt af.