|
Historie:
Hvornår tanken om at opføre en kirke i den n bydel (Åbyhøj) opstod,
fortaber sig i det uvisse, men i 1922 skænkede gårdejer Rasmus
Hogh, Staahøjgaard, en grund ved Haslevej til en ny kirke med den
klausul, at den skulle være færdiggjort i løbet af højst ti år.
Menighedsrådet modtog den 19. august tilbuddet, og takkede stor
tak. Man begyndte en indsamling i Åbyhøj hver påskedag for at
skaffe penge til at bygge for. Dog trængt kirkegården ved Åby Kirke
imidlertidig til en stærk dvidelse. Så rådet købte derfor i 1924 et
areal ved Silkeborgvej, tilhørende den nærliggende "Gammelgård", og
året efter begyndte man anlæggelsen af en helt ny kirkegård på
jordstykket, og her afsattes også plads til den kommende kirke.
Gårdejer Køghs søn, Niels Høgh, skænkede senere værdien af den
oprindelig tilbudte grund, nu Haslevej 71, til kirkebyggeriet. Med
pastor H.O. Hansen som den ledende kraft begyndte man i 1931 at
forberede byggearbejdet og forstærke den økonomiske baggrund ved
hjælp af basarer, bortlodninger og indsamlinger, og i 1937 var man
nået så langt, at man foruden grunden, hvorpå kirken skulle
opføres, rådede over en kapital på 21.000 kr. Samme år nedsatte
menighedsrådet "Komiteen for den ny Kirke i Åbyhøj". Den kom til at
bestå af paster Hansen, fabrikant Reinh Petersen, overportør J. P.
Jensen, bogholder S. J. Sørensen, fabrikant Ejnar Andersen,
sogenrådsformand O. I. Offersen og kommuneingeniør M. P. Petersen.
Den sidste fik senere overdraget det daglige tilsyn med byggeriet.
De samlede udgifter til kirkens opførelse var oprindelig kalkuleret
til 300.000 kr., men krigsårene med materialemangel og store
prisstigninger forhøjede dem til en samlet sum af 465.000 kr. Stat
og kommune bidrog med 250.000kr., mens de resterende 215.000 kr.
stammede fra private, et beløb, der vidner om sognebørnenes
betydelige offervilje. Umiddelbart før kirkens indvielse manglede
man endnu 15.000 kr. i, den var gældfri, men dette beløb blev
skænket af en lokal forretningsdrivende, som ønskede at være
anonym.
Opførelsen:
Tegnigen og projekteringen blev overdraget arkitekt H.
Kønborg-Jensen, København. På grundlag af to skitser med henholdvis
tårn og tagrytter valgte menighedsrådet den nu eksisterende bygning
med tagrytter og indre orientering nord-syd med koret mod nord og
hovedindgangen mod syd. Som normalt hos Lønborg-Jensen er
stilformen blandet, og i sin opbygning er kirken, der fik 400
siddepladser, i slægt med kirken i Løgumkloster. I forbindelse med
kirken indrettedes præsteværelse, dåbsværelse og ligkapel, og i
krypten fandt man plads til to lokaler til møder og
konfirmand-undervisning. 300 mennesker overværede
grundstensnedlæggelsen, som foretoges d. 6. juli 1942 af biskop
Skat Hoffmeyer, sognepræst H. O. Hansen og sogenrådsformand O. I.
Offersen. I det undmurede grundstensdokument hedder det:
"Aar 1942. Mandag den 6 juli i
Kong Kristian den Tiendes 31. Regeringsaar, medens V. Fibiger var
Kirkeminister, V. Hvidt Stifamtmand over Aarhus Stift, H. O. Hansen
Sognepræst og FOrmand for Meninghedsraadet og O. I. Offersen
Formand for Aaby Sogneraad; medens Størstedelen af Verden var i
Krig og Danmark besat af tyske Tropper, lagdes Grundstenen til
denne Kirke med Navn Aabyhøj Kirke."
Hovedparten af arbejdet med kirkens
opførelse blev lagt i hænderne på lokale håndværkere. Murermester
Hilmer Strandgaard stod således for murerarbejdet, mens tømrer- og
snedkerarbejdet blev betroet firmaet A. C. Andersen. Kun mere
specielle opgaver blev overladt til udenbys virksomheder. Det
gjaldt de blyindfattede ruder, lampetter og lysekroner samt kirkens
udsmykning med dekorationer, skrift- og farvesammensætning.
Prædikestolen er fremstillet og skænket af møbelfabrikken Sirius i
Åbyhøj. Forsyningsvanskelighederne under krigen bevirkede, at det
var umuligt at skaffe malm til kirkeklokker. Menighedsrådet foretog
da en metalindsamling, der på grund af den tyske besættelse foregik
i hemmelighed. Alligevel blev resultat fornemt, idet der blev
indsamlet en mængde messing, kobber, tin, bly og lidt sølv. Det
hele blev gemt under gulvet i præstegården på Åbyvej, hvorfra det
fosvandet. Efter krigen blev det efterlyst adskillige gange, indtil
Åbyhøj Ugeavis på foranledning af en læser d. 28 marts 1972 kunne
oplyse, at da Åbyhøj Kirke inden besættelsens ophør var blevet
forsynet med klokker, havde man senere foræret metallerne til Århus
Rådhus. De to klokker, kirken blev udstyret med, var af støbejern,
fremstillet og foræret af Frichs Fabrikker. På den største af dem
læser man indskriften: "Jeg ringer ind over hvert angst og betynget
Sind Guds Nåde og Fred". Besværligt har det været at skaffe
materialer i krigsårene. Herom vidner ansøgninger til Statens
Byggenævn om tildelinger af f.eks. cement, søm eller jern. Og
yderligere vanskeligt kunne det blive med ekstra skriverier, som da
man fik bevilget 600 kg jern til en drager under orgelpulpituret,
og den samme drager vitterligt ville komme til at veje 847 kg!
Indvielsen:
I oktober 1942 kunne man holde rejsegilde, og i september året
efter faldt de sidste stilladser omrking spiret. I det ydre nærmede
kriken sig sin fuldførelse med grovpudsede, hvidkalkede mure
lysende ud over sognet. Men i det indre var der endnu langt igen.
Over to år skulle forløbe, før kirken endelig kunne tages i brug.
Om morgenen d. 5. maj 1945 lod klokkerne første gang deres toner
lyde ud over sognet, da de ringede befrielsen ind over vort land.
Den 24. november samme år mellem klokken sytten og atten lød
klokkerne påny, og dagen efter indviedes Åbyhøj Kriek ved en
festgudtjeneste, der fyldte kirkerummet til sidste plads. Desværre
skulle pastor H. O. Hansen ikke opleve den længe ventede festdag,
idet han d. 13 januar samme år pludselig var afgået ved døden på
grund af hjertelammelse. Umiddelbart før gudstjenesten samledes en
lille skare ved pastor Hansens grav for at mindes hans store
indsats for at få den nye kirke bygget og for at nedlægge signerede
kranse fra menighedsrådet og byggekomiteen. Klokken ti holdt en
procession med biskop Skat Hoffmeyer og stiftamtmand Hvidt i
spidsen sit indtog i kirken, og festgudstjenesten kunne indledes
med et smukt præludium, spillet af organisten, Tage Kirkegaard,
hvorpå et udvidetkirkekort sang under ledelse af lærer Petterson.
Biskop Skat Hoffmeyer indviede kirken i Faderens, Sønnens og
Helligåndens navn og lyste velsignelsen over døbefont, alter og
prædikestol, hvorefter han overgav kirken til menigheden og dens
præster. Senere prædikedepastor Thun over dagens teskt fra
Matthæus, kap. 11, versene 25-30. Om eftermiddagen var der både
bryllup og barnedåb i den ny kirke, og om aftenen var alle pladser
atter besat, da pastor Torp prædikede og holdt altergang.
|