Skip to content

Sct. Clemens kilde Traditional Cache

Hidden : 7/21/2010
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Parcelhusgrundene har ikke været flinke ved de gamle fortidsminder, som ikke længere ligger frit i landskabet. I Odense-forstaden Sankt Klemens, klemt ind mellem haverne, ligger et lille anlæg med den gamle Sct. Clemens kilde. For tiden udtørret, glemt og godt skjult for alle andre end de lokalt stedkendte. Sankt Clemens dag er den 23. november.

"I en beretning fra 1778 kaldes kilden Hvidekilde eller Videkilde, men dette må efter beliggenheden på præstegårdens mark antages at være en ændring af "Viekilde", hvilket kendes fra flere kilder." skriver skriver kulturarvs- og kildeentusiasten Siegfred Svane i værket Danske helligkilder og lægdomskilder.

Følg pilen til kilden
Denne vej til kilden

Siegfred Svane fortæller videre i bogen: "Kilden, hvis stensætning er formet som et kors, har fra arilds tid været besøgt som sundhedskilde, som bekræftes ved at der omkring kilden er et tykt lag kildekalk, hvilket viser, at den er meget gammel."

Ane Christoffersen, Stenløse (f. 1858) fortæller i 1942: "Kilden, ja den blev jo pyntet og fik en ny 'hat', blomster og løvpyntning, når vi skulle til kildemarked. De kom med de syge børn og vaskede deres øjne. Der kom koner fra Odense og vaskede børnene, der skulle have helt nyt tøj efter 'kuren'. Bandede nogen, hjalp behandlingen ikke. Besøget var Sct. Hans aften."

Det berettes envidere, at der her var en kildekone, som skænkede vand til de besøgende, når der var kildemarked. Hun hed Marie Kolding, lokalt blev hun kaldt Kildemarie, og sagde, at Sct. Clemens kilde ikke kunne fryse til. Til markederne skænkede hun kildevand til 2 øre pr. kop til de syge, mens kildekonen Mette serverede "kildekaffe" for markedsgæsterne. Sammen boede de i kildehuset tæt ved kilden.

Kildemarie ved Kildehuset
Kildemarie ved Kildehuset

Markederne fik en brat afslutning i sidste del af 1800-tallet da Odense fik en ny herredsfoged, som havde mistanke om, at de unge drak noget lidt stærkere end kildevand under kildemarkederne. Den opførsel sømmede sig ikke til unge mennesker og markedet blev forbudt. Egnens ældste besøgte dog stadig trofast kilden ved Sct. Hans hvert år.

Kildevældet løber desværre ikke længere, men stedet stråler af kulturhistorie. Klabautermandens kildevurdering: Autentisk stensætning, fin historie, men ingen vand, så tre ud af fire mulige geodrikkedunke til dette spændende sted. Med vand kunne den snige sig op på fire.

Kilde: Siegfred Svane: "Danske helligkilder og lægdomskilder" og Stenløse Lokalhistoriske arkiv (historiskatlas.dk).

Seværdighed Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet og naturen, når du færdes i området. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant, ftf-certifikater og lidt bytteting. Byt fair eller lad vær.

Additional Hints (Decrypt)

Haqre ulyq / ryqre ohfu

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)