Skip to content

Sankt Vitus' kilde Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej Klabautermanden

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen nu arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse eller manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
OBS
* Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
* Denne, og andre logninger af typen "Reviewer note" og "Note to reviewer" bliver automatisk slettet når cachen publiceres.

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl respons)

More
Hidden : 7/25/2010
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Det klukker og risler sagte i Kirkeskoven i Vissenbjerg. Øst for præstegården flyder den vandrige Sankt Vitus' kilde. Helligkilden er opkaldt efter den katolske helgen Sankt Vitus, hvis attribut er en hane. Sankt Vitus' dag er den 15. juni og kilden er den eneste danske kilde, der er opkaldt efter denne helgen.

Ophold i skoven er tilladt fra klokken 7 til solnedgang.

Kildevældet, der strømmer gennem Kirkeskoven øst for landevejen Vissenbjerg - Tommerup, udsprang i følge overleveringen oprindeligt i præstegårdens have vest for landevejen lige ved kirken og terrariet. Ved præstens have er der i dag kun en algefyldt, grimt indhegnet dam at se. Nu markeres udspringet på skråningen ved vejen af en kedelig betonbrønd og et jerndæksel. Længere nede i den frodige skov, der vandes af flere kilder fra bakkeskråningerne, løber kilden flot og klart.

Ved kildebækken vokser den dag i dag en lægeurt Petasites albus, eller Hvid Hestehov, en skræppeart, som tillægges en helbredende virkning mod pest og gigt.

Sct. Vittis kilde


Sct. Vitus eller Sct. Vittis hører til de såkaldte nødhjælpere, en katolsk betegnelse for 14 helgener, man skal kunne påkalde sig i nød og fare på hvert sit område. Samme helgens navn har været knyttet til sygdommen "Sct. Veits dans" som man troede denne helgen havde en særlig magt til at helbrede. Sct. Vitus gengives ofte som et barn, og hans attributter er en gryde og en hane. Det er forklaringen på, at der fra januar 1984 var en hane i Vissenbjergs kommunevåben. Han opgives at være skytspatron for landsdelene Bøhmen, Sachsen og Sicilien, samt følgende befolkningsgrupper: Dansere, skuespillere, mimikere, kobbersmede, øjenlæger og ”syvsovere”.

Og så siges det i øvrigt, at kilden, der også kaldes Sct. Wittis, Wejis kilde eller Sct. Vitus kilde, kan bruges som barometer. Kilden ryger før regn! Jens Bircherod (1658 - 1708), den senere biskop i Ålborg, der var født i Odense, skriver i sin dagbog: - Ved Vissenbjerg, her i Fyen findes en kilde, som kaldes Wittis eller Wejis kilde. Af den ved indbyggerne at dømme, når det bliver regn. Mod de tider ryger den, det de kalder, at den heder sin ovn - og spådommen slår til.

Kilden løber stadig med uhindret kraft gennem Kirkeskoven.

Klabautermandens kildevurdering: Desværre kun en betonbrønd og en algefyldt dam (se waypoint) til at markere udspringet, men kilden har historie og snor sig flot gennem skoven. Vandet er i øvrigt ganske velsmagende, så tre ud af fire mulige geodrikkedunke til dette dejlige kildevæld med masser af gode historier.

Letteste vej til cachen (trailhead) følg stien fra Vissenbjerg-byskiltet ned i Kirkeskoven. Når du er kommet ned i dalen, så drej mod vest og følg kildestrømmen til cachen.

Kilde: Siegfred Svane: "Danske helligkilder og lægdomskilder".

Additional Hints (Decrypt)

Geæ irq sbqreoeæg

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)