Velkommen til Aaby Skoven
Aaby Skoven er anlagt i 2007-2008 og er et 65 hektar stort grønt og rekreativt område imellem by, landbrugsland og St. Vildmose.
Landskabet og skoven
Selvom området forekommer fladt, er der højdeforskelle og de afspejles i valget af træarter.
I skoven er der flere vandhuller. To helt nye og et ældre vandhul. De er alle kunstige, men ikke desto mindre har de stor værdi for skovens dyreliv.
Friluftsliv
I Aaby skoven er der gode muligheder for friluftsoplevelser. Da skoven er en statsskov er det tilladt at færdes her døgnet rundt. Her er vandrestier, ridestier, bord-bænke, bålplads, udsigtstårn, en indhegnet hundeskov og en kælkebakke. På oversigtskortet kan du se de forskellige faciliteters placering i skoven.
Skovens historie
Aaby Skoven er en såkaldt vandværksskov. Betegnelsen vandværksskov skyldes, at skoven er anlagt for at beskytte grundvandet.
Korte fakta om Aaby Skoven.
Vandrestier: I skoven findes der et net af stier og grusveje, så man kan sammensætte ture af forskellig længde og varighed. I skovens nordlige ende er stierne mere primitive spor, hvor vi slår græsset nogle gange om året.
Bålplads:
Du er velkommen til at tænde bål på bålpladsen. Vi sørger for at der er brænde, men lav ikke bålet større end du har brug for; så er der også brænde til de næste som kommer.
Hundeskov:
I den indhegnede hundeskov må du lufte hunden uden snor. Du skal dog fortsat have kontrol over hunden. Udenfor hundeskoven gælder de samme regler som for resten af landet; at hunde skal føres i snor i skovene.
Fugletårn:
Fra fugletårnet har du fin udsigt over de utilplantede arealer ind mod Store Vildmose. Hvis du er stille, kan du se forskellige fugle og dyr fra tårnet.
Ridning:
For at give plads til så mange brugere som muligt har vi anlagt særlige ridestier i Aaby Skoven. Brug dem så vidt muligt. Du må dog også gerne ride på den store grusvej, som løber igennem skoven fra p-pladsen ud til søerne. Rider du på grusvejen, så hold dig i midten eller i siderabatten. Så bliver selve vejen ikke hullet.
Kælkebakke:
En kunstig kælkebakke er lavet af jord fra de tre søer vi har gravet i skoven. Vi kan desværre ikke garantere for sne, men hvis den kommer byder bakken på forskellige stejlhedsgrader.
Velkommen i skoven!
Teksten er oplyst af SNS
www.skovognatur.dk/
Nu til cachen
Denne cache er en lille nem multi, hvor du skal rundt på 3 koordinater, og tælle antallet af bogstaver, men ikke alle skilte skal bruges, for at løse denne cache.
Koordinaterne er:
A =
N 57° 09.746
E 009° 45.493
B (kun det øverste skilt på koordinatet) =
N 57° 09.771
E 009° 45.496
C (kun det nederste skilt på koordinatet) =
N 57° 09.771
E 009° 45.496
D = (HUSK: P på skiltet er ikke med i det.)
N 57° 09.768
E 009° 45.445
Cachen ligger på:
N 57° 09. (B-2) (7) (A)
E 009° 45. (7) (A*6)
Cachen indeholder fra starten logbog, blyant, blyantspidser, JFFC og FFC.
Bytteting: Lego, reflekser, farveblyanter, terning, bil.
Husk at gemme cachen godt igen