Før 1500
Lige siden Harald Blåtand (død 985) samlede Danmarks rige, har kongen udskrevet skibe og besætninger til vikingefærd og til togter mod vender, hanseater, nordmænd og svenskere.
1509
Kong Hans bygger skibene Engelen og Maria og ligger hermed grunden til den kongelige orlogsflåde. Der bliver oprettet en permanent flåde istedet for de midlertidige flåder, der blev samlet efter behov.
Med sin placering ved sejlvejene til Østersøen og som opkræver af Øresunds-tolden bliver Danmark gennem de følgende århundreder inddraget i en lang række krige.
1534
Danmarks første rigsadmiral Peder Skram bliver kaldt Danmarks Vovehals, og han bryder hansestædernes hansdelsvælde ved de danske kyster. Dette sker under Grevens Fejde 1534-36.
1563
Med den nordiske syvårskrig 1563-70 indledtes de mange krige med Sverige, hvor det gælder herredømmet i Østersøen, og for Sveriges vedkommende ønsket om fritagelse for Øresunds-told, samt erhvervelse af havne langs Kattegat og Øresund.
1564
Admiral Herluf Trolle besejrer svenskerne ved Øland, men dør allerede året efter af sine skudsår.
1644
Kong Christian 4. er Danmarks søkonge, som levende interesserede sig for flåden. Han lader bygge skibe, "hvis lige ikke er set i Norden tilforn" og fører selv kommandoen bl.a. på Kolberger Heide ved Femern i 1644, hvor han bliver såret.
Et frygteligt nederlag lider den dansk-norske flåde under Pros Mund samme år syd for Storebælt, og kort tid efter bliver der sluttet fred i Brømsebro, hvor bl.a. Halland går tabt for de næste 30 år.
1658
Danmark afstår efter en meningsløs krig Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, som nu bliver Østersøens stormagt.
1675
Under den skånske krig 1675-79 søger Danmark at vinde det tabte tilbage. Flåden behersker de nordiske farvande, og Niels Juels indsats giver store resultater i søkrigen i Østersøen. Ved Øland, Møn og ved Stevns lider den svenske flåde en række nederlag. Ikke mindst på grund af de fremmede sømagters modvilje mod dansk besiddelse af begge sider af Sundet, forbliver Skåne svensk.
1709-20
Under den store nordiske krig 1709-20 forsøger Danmark endnu engang at generhverve de østdanske provinser, men forgæves. Ved søslaget i Køge Bugt i udviser Iver Huitfeldt og hans besætning på linieskibet DANNEBROGE stor tapperhed, men falder, idet skibet springer i luften. Den dristige søofficer Peter Tordenskiold gør i denne krig med sine sejre og erobringer sig stærkt gældende bl.a. ved Dynekilen i 1716 og ved Marstrand 1719.
1720-1801
En lang række fredsår følger nu, og i denne periode opbygges den dansk-norske flåde til en anselig sømagt, alt mens søhandelen blomstrer som aldrig før.
Under Napoleonskrigene vil England ikke anerkende Danmarks væbnede neutralitet, og admiral Nelson angriber den aftaklede danske flåde på reden ud for København.
1801
Løjtnant Peter Willemoes kæmper tappert mod Nelsons flagskib under Slaget på Reden ud for København den 2. april 1801.
Af frygt for at den dansk-norske flåde skal falde i hænderne på Napoleon, retter England igen i 1807 et angreb mod København. Efter et voldsomt bombardement af byen må man overgive sig, og hele flåden afleveres.
Under den efterfølgende søkrig 1807-14 bygges hundreder af kanonbåde.
Blandt rækken af dristige søofficerer fra denne periode kan nævnes Krieger, Buhl, Holm, Wulff, Bille m.fl. Med deres mindre fartøjer angriber de uforfærdet de engelske krigsskibe og konvojer ved disses passage gennem de danske farvande.
1848
Under krigene 1848-50 og 1864 mod Preussen for at bevare Sønderjylland behersker den danske flåde stadig de danske farvande. Det eneste lyspunkt var E. Suensons sejr ved Helgoland 9. maj 1864 over en forenet østrigsk-preussiskeskadre, der må trække sig ind på neutralt territorium.
1943
Som følge af den tyske besættelse giver viceadmiral A.H.Vedel d. 29. august 1943 ordre til, at Flåden sænkes af egne besætninger for at undgå udlevering til Tyskland.
1949
Amerikanerne øger en aktiv indsats for at genopbygge en ny dansk flåde til at assistere et invasionsforsvar i Østersøen.
1990
Danmark sender Korvetten Olfert Fischer afsted for at deltage Golfkrigen.
2004
Færdiggørelsen og udrustningen af de nye fleksible støtteskibe, hvoraf det første ABSALON afleveres til Søværnet 1. juli 2004. Samtidig besluttes det at nedlægge ubådsværnet. De 3 ubåde af TUMLEREN-klassen, TUMLEREN, SÆLEN og SPRINGEREN, samt den i det danske søværn kun 4 år gamle ubåd KRONBORG, bliver dermed flådens sidste ubåde.
2010: Den første af tre nye fregatter, Iver Huitfeldt, søsættes 11. marts.
Kilde: www.flaaden500.dk