Tirsdag den 1. juni 2010 indviede Fugleværnsfonden Danmarks flotteste fugletårn ved Nivå Bugt Strandenge.
Fra det smukke fugletårn har den besøgende en fantastisk udsigt over Nivå Bugt, som er et af de få tilbageværende naturområder langs Øresunds kyst.
Området udgør året rundt envigtig rasteplads for tusinder af fugle, der enten overvintrer eller er på vej nord- eller sydpå. Nivå Bugt har længe været et yndet udflugtsmål for ornitologer og andre besøgende, som nu har endnu bedre muligheder for at opleve områdets mange fugle.
Fra tårnet er der ikke kun udsigt til fugle, men også Kronborg kan skimtes, hvis man kikker mod nord. Og vender man blikket mod øst ses Hven tydeligt. Fugletårnet, der er bygget i det særlige naturområde ved den gamle udskibningstange for tegl fra områdets teglværker.
Friluftsrådet, Direktoratet for FødevareErhvervs natur- og miljøpulje og 15. Juni Fonden har givet økonomisk støtte til opførelsen af fugletårnet og til anden formidling samt naturpleje i området. Også Fredensborg Kommune har støttet projektet.
Ovenstående er sakset fra www.dof.dk.
|