Ernst Emil Rosenørn (1810 – 1896) var dansk folketings- og landstingsmedlem, kulturminister og overpræsident i København.
Ernst Emil Rosenørn blev student fra Herlufsholm og tog juridisk embedseksamen. Efter en længere rejse i udlandet købte han godset Vorgård i Vendsyssel og boede der de næste fem år.
I 1855 begyndte Rosenørns politiske løbebane. Han blev valgt i Varde uden modkandidat til Folketinget og genvalgtes i 1858 og 1861. Han var formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse i 3 år og fik derefter 3 år i rigsrådet.
Han var i en kort periode også kulturminister.
Han blev direktør for Landbohøjskolen efter ministertiden.
Han blev kammerherre og gehejmekonferensråd, fik Storkorset af Dannebrog og fortjenstmedaljen af guld.
Rosenørns Allé er måske mest kendt for
Radiohuset
Danmarks radios tidligere bygning på Frederiksberg er opført fra 1937 efter tegninger af Vilhelm Lauritzen, hvis tegnestue også står bag TV-Byen i Søborg, DR Byen i Ørestad samt distriktshuset, som er tre identiske bygninger der huser tre af DR´s regionaler: DR FYN, DR Kanal 94 og DR Nordjylland.
Bygningen blev taget i brug i januar 1941 og koncertsalen i 1945.
Bygningen blev fredet i 1994 som et hovedværk i dansk modernisme.
Radiohusets syv større studier er fra 65 til 1000 kvadratmeter, og koncertsalen har 1200 siddepladser. Byggeriet er opdelt i en administrationsfløj mod Rosenørns Allé, en studieblok og koncertsalen. Studieblokken er lydisoleret med jord, der er udnyttet til taghaveanlæg. Bronzeskulpturen ved hovedindgangen er af Mogens Bøggild og koncertsalens foyer har relieffer af Henrik Starcke.
Radiohuset var hovedsæde for DR´s aktiviteter, indtil TV flyttede til den nyopførte TV-byen i Gladsaxe i 1964. Herefter var der alene radiovirksomhed, indtil denne 2005-06 flyttede sammen med TV og DR´s øvrige aktiviteter til den nyopførte DR Byen i Ørestad på Amager. Koncertsalen anvendtes dog af DR indtil færdiggørelsen af DR Byens nye koncertbygning.
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium købte bygningerne i 2001 og udlejede dem til DR, hvorefter konservatoriet efter ombygning flyttede ind i 2008.
- og så var der stemning og fest.........
i
Forum
Bygget til biludstilling i 1926. Tegnet af Oscar Gundlach-Pedersen med belysning af Poul Henningsen.
Ødelagt under krigen i forbindelse med sabotage af modstandsgruppen Holger Danske fordi hallen blev benyttet til indkvartering af tyske soldater. Siden ombygget og udvidet, så det nu er svært at aflæse arkitektens oprindelige design.
Akustisk renovering i 1997 så akustikken blev velegnet til store koncerter. Der er mulighed for 10.000 tilskuere. Om året er der ca. 500.000 besøgende.
Forum har været rammen om store udstillinger, koncerter og sportsarrangementer. Der har været 6-dagesløb fra midten af 30’erne og til sidste gang i 2001. Seksdagesløbene flyttede herefter til Ballerup Super Arena.
Forum har siden 1997 været en del af Bella Center koncernen.
Tak til Den Store Danske og Wikipedia