Ny bane mellem København og Ringsted
Fra Vigerslevparken til Avedøre Havnevej
Efter at have passeret Vigerslevparken anlægges
banen i en tunnel under Vigerslev Allé og frem til stibroen
ved Ulstrupvej. Herefter anlægges banen i en
åben afgravning frem til Avedøre Havnevej, som den
føres under.
Ved Hvidovregade etableres en stibro over banen og
motorvejen til erstatning for den eksisterende stitunnel
som nedlægges. Vigerslev Allé genetableres oven
på tunnelen, som jernbanen anlægges i. På grund af
begrænset plads i det område, hvor Vigerslev Allé og
Holbækmotorvejen ligger tæt på hinanden, er det nødvendigt
at fjerne ni endelejligheder fordelt på de tre
østligste boligblokke i Andelsboligforeningen Thorvalds
Minde. I tunnelen ud for de pågældende boliger
etableres banen på en vibrationsdæmpende fjederbund,
som reducerer vibrationerne fra de forbikørende
tog til under grænseværdien. Herved undgås yderligere
ekspropriationer af lejligheder i bebyggelsen.
I krydset mellem Vigerslev Allé, Hvidovrevej og Allingvej
foretages en række ledningsomlægninger.
Stibroen over Allingvej og Holbækmotorvejen ved
Ulstrupvej omlægges.
Husk P skiven.