Johan Herman Wessel
(1742 – 1785).
1785, norsk-dansk forfatter. Han
var af solid norsk embedsslægt og tog studentereksamen fra
Kristiania (Oslo) katedralskole. Så drog han til København for at
studere ved universitetet, men tog aldrig nogen
eksamen.
Han var med til at stifte
klubben Det norske Selskab i 1772, samme år som han sikrede
sig varig litterær berømmelse med Kærlighed Uden
Strømper, en parodi på de tårevædede franske
sørgespil, men så afrundet, at den kan stå på egne ben og more også
et publikum, der intet kender til parodiens for længst glemte
skydeskive.
Livskraften ligger i sproget, de
vittige billeder, ordspil og rim, der også kendetegner hans to
øvrige hovedindsatser, versfortællingerne, trykt i hans eget
ugeblad Votre Serviteur! Otiosis, og de aforistiske
vers eller epigrammer. Blandt de første har især "Gaffelen",
"Herremanden" og "Smeden og Bageren" vist sig
holdbare. Blandt de sidste er vittige lejlighedsvers
som
"Du lille vakre Karen
Bach!
For hvert et mødigt Sting, du
stak
Paa en mig
høist nødvendig
Frak,
som
sprak,
Tak!"
Eller værtshus lejlighedsdigtet
til en hestehandler, som de studerende ikke ønskede selskab
med:
Den mand som sælge
heste
han gjorde vel sit
bedste
ifald han gik sin
vej
thi man ham lider
ej.
Wessels sidste år var ikke
lykkelige. Han hutlede sig igennem med indtægter fra
privatundervisning og teateroversættelser, de sidste ni år svækket
af sygdom.
Efter sin død har
Wessel ingen problemer haft med afsætningen. Forskningen har set
ham skiftevis som repræsentant for revolution og rokoko. For det
meste havde Wessel nok en ironisk distance til miljøerne bag begge
dele — og en stor forkærlighed for den rene
ordkunst.
Han skrev sit eget
gravskrift:
Han aad og drak, var aldrig
glad
Hans Støvlehæle gik han
skæve.
Han ingen Ting bestille
gad.
Til sidst han gad ej heller
leve
Kilder: Wikipedia. Den Store
Danske.
Cachen er nr. 4 i en
serie på 15 digtervejscacher. Hver cache
indeholder delkoordinater til en 16.
slutcache.