Skip to content

Engbjerg Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

pjuske1: vi lukker den her ned

Pjuske1

More
Hidden : 11/18/2010
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


 

Engbjerg Kirke

Højt over det flade forland nær kanten af stenalderhavets kystklint
ligger Engbjerg kirke omgivet af kirkegården vest for herregården
"Engbjerggaard". Kirken består af et romansk kor og skib med et
tårn fra 1954.

Den kendte maler Niels Bjerre har malet altertavlen
i kirken. Han døde i 1942 og ligger desuden begravet på
kirkegården. Hvis man går rundt om Engbjerg Kirkegård og ud på
vestsiden, har man et storslået overblik over landskabet. Her
mødtes engang sejlløbet fra vest mod øst og landevejen fra syd mod
nord. Geologiske undersøgelser viser, at man har kunnet sejle
mellem havet og fjorden i et sejlløb gennem den nuværende Ferring
Sø og Veserne fra omkring 300 f. Kr. til omkring 1150 e. Kr.,
d.v.s. i Jernalder, Vikingetid og tidlig Middelalder. Sejlløbet kan
også følges i stednavnene. Stednavnet Ferring betyder "et sted man
kan fare over eller igennem", og navne som Korsled (i Ferring) og
Stausholm (på Harboøre) viser, at man har afmærket sejlløbet med
kors og stager.

I Hygum fandtes stednavnet "Korsbæk". Korsnavne
kendes fra hele landet som maritime stednavne; det kendteste er nok
Korsør ved Storebælt. Ved indsejlingen til Lemvig skulle søfolkene
holde øje med "sømærkeskoven", det vil sige skoven ved gården
Kabbel, der ligger højt på den østlige pynt af Lem Vig. Navnet
Kabbel indeholder ordet "kabe", som betyder sømærke, og "tved" som
betyder en lille skov. Indsejlingen sandede til i tidlig
Middelalder, men lokalt blev man ved med at opfatte Ferring Sø som
en del af Limfjorden helt til nutiden. Mange kalder faktisk stadig
Ferring Sø for "fjorden". Kongens besiddelser Sejlløbet var så
vigtigt, at kong Valdemar Sejr i 1200-tallet ejede jord i Ferring,
Hygum og Engbjerg samt hele Harboørelandet, så kongemagten kunne
kontrollere området omkring den vestlige indsejling til Limfjorden.
I Kong Valdemars jordebog 1231 nævnes det, at kongen har 9 mark
guld (dvs. jord til en vis værdi) i Engbjerg og Hygum. I Harboøre
ejede kongen "et skipen" med 42 "havner", som Niels Sleth havde.
Det vil sige, at der her skulle udrustes et skib til leding med 42
mand. Harboørelandet hørte under kronen indtil 1255, da Kong
Kristoffer den Første solgte det til Ribe Bispestol. Da var
indsejlingen sandet til, og området var således ikke længere af
interesse for kongemagten.

OBS CACHEN LIGGER IKKE I DIGET

Additional Hints (Decrypt)

Vxxr v qvtrg Abg va phepu Qvxr Avpug vz Qvrpu

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)