Den jyske Vestkyst er under konstant påvirkning af bølger og strøm
fra Vesterhavet. For at beskytte menneskeskabte værdier mod erosion
(nedbrydning af kysten) og oversvømmelse har staten siden 1875
udført kystbeskyttelse på Vestkysten.
På udsatte strækninger ved Vestkysten, f.eks Harboøre Tange og
ved Bovbjerg, er der anlagt høfder som værn mod havets kræfter. Der
er på Vestkysten anlagt ca. 100 høfder af granit og beton. De
største sten i høfderne vejer over 15 tons. Den første høfde blev
anlagt ved Bovbjerg i 1875.
Høfderne kan ikke helt standse kysttilbagerykningen, men de har
i næsten 100 år været den eneste brugbare metode til at reducere
erosionen på Vestkysten.
I 1974 blev metoden kystfodring taget i brug. Ved kystfodring
pumper man sand ind på stranden eller den kystnære havbund til
erstatning for det tabte sand. Kystfodringen har reduceret og nogle
steder helt standset den naturlige kysttilbagerykning på Vestkysten
afhængig af målsætningen.
Høfderne på Vestkysten vedligeholdes fortsat, og på særligt
kritiske steder er der, for at forstærke diget, anlagt en skrå mur
af beton foran eller skjult i diget (f.eks ved Ferring Sø).
I løbet af 1990'erne blev den gennemsnitlige kysttilbagerykning
reduceret til nær nul meter om året, hvilket den fortsat er. Et
sikkert bevis for, at kystfodringen virker ved Vestkysten.
I 2007 blev Vestkysten eksempelvis kystfodret med ca. 2,4 mio.
m³ sand. Udgiften til kystfodring deles mellem staten og de berørte
kystkommuner.