Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)
Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.)
1983 Nyberejsning af fredede lokaliteter Skov- og
Naturstyrelsen, 10. kontor
To sammenvoksede langdysser, der nu fremtræder som et anlæg.
Højde: 4,0 m., længde: 47 m. Højden på højen: 1,9 m. målt omtrent
midt på.
Beliggende i løvbevoksning og omgivet af stengærde. I langhøjen
findes rester af 4 mere eller mindre bevarede dyssekamre:



(I): Ca. 8m. fra S-ende ses stort, velbevaret, fritliggende
dyssekammer, der tydeligt kan ses fra landevejen. 3 bæresten. 1
gangsten i S. 1 overligger på plads.
(II): Ca. 6 m. fra (I) i N-lig retning findes tomt af
dyssekammer. 1 stor bæresten. 1 lille sten (tærskelsten). Ca. 5 m.
Ø for kammeret ses 3 store sten liggende tæt sammen.
(III): Ca. 4m. NV for (II) ligger resterne af kammer
nu bestående af 3 væltede bæresten.
(IV): Ca. 14 m. NV for (III): et sammensunket
dyssekammer. 7 forskubbede bæresten. 1 overligger faldet ned i
kammeret. Endnu 1 stor sten med tydelige kløvningsmærker. Spredt
rundt på langhøjen ses flere store sten særlig ved den Ø-lige
langside. Disse stammer fra splittede kamre og
randstenskæder.
Lige V for kammer (IV): ses 5 store sten på række i kanten
af højen - randsten. Beliggende lige ved landevej. Kolossale
stendynger N for langhøjen. Som forholdene var på
besigtigelsestidspunktet skærmede træer og krat af for udsynet til
langhøjen. Hvis stedet skal omtales i folder, skal det ryddes og
plejes. Dyngerne vil derved have en absolut skæmmende virkning og
burde fjernes. Det Sydligste kammer har været brugt som hi for dyr
- halmknipper smidt ind. Disse er nu fjernet.
Stendyngernes størrelse har et omfang, der ville gøre det ret
kostbart at få fjernet bunken, selv om det er let at komme til med
lastbil. En officiel henvendelse var måske mere på sin plads i
denne forbindelse. Begrundelse for fjernelse kan ligge i, at
fortidsmindet skal ind i et formidlingsprojekt. 09.06: Gårdejer
oplyste, at det var langt det bedste sted, man havde på gården til
at lægge stenene.
** Seværdighedsforklaring **
Hvis stedet, hvorpå dysserne ligger, blev plejet og ryddet, ville
det have en fin landskabelig virkning. Let tilgængeligt anlæg.
Informationstavle med opmåling m.v. burde overvejes.
Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer