Den lille
hvidkalkede kirke ligger som en smuk landkending ned til stranden
umiddelbart øst for færgelejet.
Tilsvarende mange andre ø-kirker er Hjarnø kirke opført forholdsvis
sent, antageligt engang i 1500-tallet.
Det er dog sandsynligt, at der på stedet har stået en romansk
bygning, men det meget flikkede murværk har udover norddørens
spidsbue ingen daterende enkeltheder.
Ved en brand i 1804 ødelagdes en del af kirkens træværk.
Senere i 1877 tilføjedes et lille bindingsværkstårn på kirken - en
såkaldt tagrytter med pyramidespir.
Kirkeskibet i Hjarnøkirke er et vikingeskib, hvilket er enestående
i en dansk kirke.
Kirken er åben i dagtimerne, og du/I er velkomne til at kigge
indenfor.