
Derfor slog Jens
Vejmand skærver
De danske veje var
gennem det meste af vor historie elendige. De var fulde af træstød,
pløre, sten, huller og vand. "I Danmark er i egentligste forstand
ikke anlagt veje", sagde en udenlandsk iagttager i 1782. Steen
Steensen Blicher opregnede, at han var væltet i alt 34 gange med
vogn, da han kun var 40 år. Professor Chr. Olufsen skrev i 1811, at
vejene havde tre dimensioner: længde, bredde og dybde. Dybden var
mudder. Den kunne være dyb. I 1630 druknede en hest ved Emdrup i
vejens mudder. Men vejens mudder kunne også have erotiske
dimensioner. Herman Bang skriver i sin roman "Ved Vejen [2] " et
sted: "Hej, frøken Jensen, hvor de ta´r fat, sagde Præstefrøkenen.
Frøken Jensen sprang som en ged mellem vejpytterne langt forude.
Hun viste stærkt sine jomfruelige ben på grund af
efterårsvæden".