Københavns Befæstning
Broen ved Ermelundsvej
Den vestlige del af befæstningen, kaldet Vestvolden i almindelig tale, havde en våd grav som en central del af forsvaret.
Den nordlige stilling, også kendt som Dyrehavestillingen, skulle også beskyttes af en våd grav – når/hvis ballonen gik op.
Der går en naturskabt tunneldal fra Ermelundsvej og østpå til Øresund. Den er som er som skabt til at skabe en bred og dyb våd grav, hvis vandet blev stemmet op bag et sæt af dæmninger. Vandet skulle komme fra Furesøen, som ligger 22 meter over Øreund, gennem Lyngby Sø.
Desværre er der et hul mellem Lyngby Sø og Ermelundsvej. Det første stykke fra Lyngby Sø over til Torsdal Mose er en gravet kanal, Lyngby Fæstningskanal.
Men fra Torsdal mose og over til Ermelundsvej var der en lang og høj bakke i vejen.
Hærens Ingeniørtropper gravede en gennemskæring af bakken i 1901. Gennemskæringen var 12 meter dyb, op til 60 meter bred ved toppen, og ca 400 meter lang. Det foregik med håndkraft med støtte fra en dampgravemaskine.
Gennemskæringen er fyldt op i 1960erne med affald fra både Lyngby og Gentofte kommuner.
Ved Ermelundsvej var der egentlig bare et lavt stemmeværk, som lå under broen. Det skulle styre vandstanden i resten af oversvømmelsen.
Herfra fordeltes vandet til den nordre oversvømmelse og til den sydlige oversvømmelse.
Bogen Befæstningsanlæg i Gentofte af Niels Ulrik Kampmann Hansen rummer en fremragende indføring i det voldgravsanlæg, som skulle beskytte nordfronten – hvis ”Den Onde Fjende” skulle angribe København nordfra gennem Dyrehaven.
Cachen indeholder fra starten:
En plastkasse
Logbog
FFC
FFC dreng
FFC pige
Nogle bytteting.