| Dansk/Engelsk version - Danish/English version.
Du bliver guidet paa en ca. 4,3km. lang tur rundt paa Trelde Næs og undervejs får du historien om de steder du passerer.
A guidet tour abt 4.3 km long around Trelde Næs. Informations abt. the places you passes by on the tour.
TRELDE NÆS
Lidt om næssets geologi og flora og historie.
TRELDE NÆS MED TRELDE KLINT I BAGGRUNDEN
Trelde Næs er i dag en naturperle ejet af Fredericia kommune og udlagt til rekreativt område. Næsset ligger ved indsejlingen til Vejle fjord og fra spidsen, der hedder Kasser Odde, strækker revet Kasserodde flak sig 3 km ud i havet mod nordøst. Det vindblæste krat yderst på næsset er forbundet med Trelde skov der strækker sig langs kysten ind til Hyby fælled.
På næsset har siden 1916 været placeret et fyr. Det nuværende fyr er det tredie i rækken. Inden der blev foretaget kystsikring, tog havet hvert år en bid af næsset.
Man har nu valgt at naturen skal forvalte sig selv og havet får igen lov til at gnave i næssets klinter.
KLINTSKRED
Havet gnaver stadig i de østvendte klinter så de anlagte stier stadig må flyttes længere ind i skoven.
Klinterne ved næsset hæver sig 47,5 meter over havet, og på østsiden strækker de sig helt ind til Fredericia. De består hovedsageligt af plastisk ler. Der findes både er den rødlige- og kalkholdig Røsnæs ler, og den grågrønne kalkfattige Lillebælt ler, lokalt kaldet valkeler fordi det tidligere brugtes til valkning af uldvarer.
Valkning er en filtningsproces der gør uld mere tæt og holdbart og får det til at krybe. Det uld der skulle valkes anbragtes i et kar med opvarmet vand tilsat valkeler, og så trampede man rundt i karret til man havde nået den ønskede fasthed.
Disse lerlag er dannet i Palaocæn/Eocæn tiden for omkring 50 mil år siden. Især når leret er vådt, kan det være farligt at færdes på skrænterne. Lillebæltsleren bliver glat som grøn sæbe, og er man sunket i med gummistøvler på, kan være næsten umuligt at trække støvlerne op af leret igen. På stranden kan der være områder, hvor leret kun er dækket af et tyndt lag sand, og hvor man nemt synker i.
Leret indeholder mange fossiler fra de dyr og planter der var i området i denne tidsperiode. Bl.a. kan man, i den udvaskede ler på stranden, finde hajtænder og ryghvirvler fra ca. 30 forskellige hajarter. Der kan også findes silur-, ordovicium- og kridtfossiler som f.eks. koraler, svampe, søliljestængler og Braciopoder.
De rustbrune mangankonkretioner, der ligger spredt på stranden er ofte fyldt med fine sporfossiler. Det drejer sig om gravegange af krebsdyr samt børsteorme af flere forskellige typer. Bla. Rhizocorallium og Zoophycos.
Den specielle undergrund bevirker, at der kan gro mange sjældne plantearter, herunder 9 arter vildtvoksende orkideer. Man kan bl.a. finde den totalfredede Stor Gøgeurt der kun findes 2 steder i Jylland, den mere almindelige Maj Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt, Skov-Gøgeurt, Tætblomstret Hullæbe, Skov-Hullæbe, Langsporet Gøgelilje, Skov-Gøgelilje, Rederod og Ægbladet Fliglæbe. På de udskredne klinter vokser store skove af Elfenbens-Padderokker, der fører tankerne tilbage til fortiden. Desuden kan man støde på sjældne forkomster af den meget sjældne halvgræs Kæmpe-Star.
Da næsset hørte under Koldinghus
Historien beretter, at i det 14.-15. århundrede blev næsset med hosliggende skov lagt ind under kronens skovgods, Koldinghus distrikt, og forpagter ud til lensmændene.
Trelde var udlagt til kgl. vildtbane, hvor kun kongen og hans følge måtte gå på jagt, og for at forhindre, at bøndernes hunde skulle jage og skambide kongens vildt, forlangte Frederik II, at bønderne kun måtte eje en hund, hvis ene forben skulle hugget af (lemmes).
I en præsteindberetning fra 1638 omtales næsset således:" Udi Vejlby sogn på den yderste og østre ende af dette herred er en navnkundig odde, søfarende folk vel bekendt, kaldet Korsør odde. Hos samme sted er en stor og navnkundig skov, kongelig majestæts vildthave, kaldet Trelde Neist. Udi havet der omkring findes ålegårde og anden fiskefang. "
Ør betyder odde, altså Korsodde, der senere er blevet til Kasser odde.
De blinkende sildestimer gennem sunde og bælter var en uvurderlig rigdomskilde for Danmark i middelalderen, og det er bleven sagt, at med sildens forsvinden fra de danske farvande, trådte Danmark ud af stormagternes rækker.
LINK TIL CARTRIDGE PÅ WHERIGO.COM  
Få mere at vide om næsset og dets historie på:
Vent med at hente cartidgene til du skal ud på turen. Så er du sikker på at få den seneste opdatering!
Cartridgene er senest opdateret 17/7 2012 21:30
Cache efterset og i orden 11/9 2011
|