Ankeret fra linieskibet DannebrogE
Beskrivelsen af slaget nedenfor er stjålet med tilladelse fra hjemmesiden iverhuitfeldt.dk med tilladelse fra Orlogskaptajn Palle Mikkelsen. Alle skal have stor tak.
Denne cache er udlagt efter speciel tilladelse fra Forsvarsministeriet! Jeg takker for den store velvillighed fra MAS Holmens side, jeg har mødt under arbejdet med at udlægge denne cache.
Bemærk:
Holmen er stadig militært område, selvom der er offentlig afgang. Derfor kan porten være lukket.
Der er kun adgang til Holmen mellem 0800 og solnedgang.
Det er ikke tilladt at køre ind på Holmen; man skal gå eller cykle ind.
Militærpolitiet har ret til at afvise trafikanter til Holmen om nødvendigt.
Note:
Holmen is still a military area though the public is allowed to enter. The main gate may be closed occasionally.
There is only access to Holmen between 0800 and sundown.
It is not permitted to drive into Holmen. You have to park outside. There is only access for pedestrians and bicyclists. The Military Police has the right to deny access for visitors to Holmen.
Cachen er en magnetisk mini, så husk blyant.
Finder Certificate, FFC dreng og FFC pige sendes som email efter ønske.
First Finder får æren af at være den første til at skrive i logbogen.
Historisk indplacering. Under Den Store Nordiske Krig ville kong Frederik den IV i 1710 med hjælp fra zar Peter den Store søge at få Skåne tilbage. Den svenske konge, Karl den XII, sad isoleret i eksil i Tyrkiet, efter at han havde tabt slaget ved Poltava under felttoget i Polen og Rusland.
Slagplanen. Den svenske hær var slagen og Zaren og Fr. IV plan var nu, at den store danske flåde (45 orlogskibe, 13000 mand) skulle eskortere 130 troppetransportskibe med 8000 russiske soldater over Østersøen til Sverige, hvor de skulle indtage og plyndre Stockholm. Samtidigt skulle den danske hær gå over Øresund og generobre Skåne. Planen blev ændret, tidspunktet blev forpasset, zar Peter ville nu alligevel ikke starte en modoffensiv til Sverige. Det blev istedet aftalt at den danske flåde skulle afhente de russiske soldater i Danzig og trasportere dem til København og derfra sammen med de danske tropper indvadere Skåne. Den store plan blev iværksat i september 1710. Men operationen mislykkedes – flåden blev ramt af kraftige efterårsstorme ved Bornholm og blev meget beskadiget og søgte tilbage til Køge Bugt, hvor den gik til ankers i den sydlige del af bugten for at reparere og få nye forsyninger.
Søslaget. Den 4. oktober 1710 kl. 1200 dukkede den svenske flåde (22 orlogsskibe) pludseligt og meget ubelejligt op fra syd og gik til angreb på den danske flåde (30 orlogsskibe), der lå ganske uforberedte og var ikke klar til kamp. 3 danske linieskibe med kommandør Iver Huitfeldt i spidsen på DANNEBROGE kom først af sted fra ankerpladsen og tog kampen op. Denne manøvre forhindrede svenskerne i at komme tæt på de øvrige danske skibe, der endnu ikke var klar til kamp. Under en kanonduel mod en linie af 12 svenske skibe gik der ild i DANNEBROGE. Iver Huitfeldt fortsatte alligevel kampen i lang tid. Huitfeldt lod ankeret falde og forhindrede derved, at det brændende DANNEBROGE drev ind og antændte de andre danske skibe. Men branden bredte sig til hele agterskibet, nåede krudtlasten og skibet sprang i luften. 550 danske og 40 norske mænd omkom herved. Kun 7 reddede sig i land i en lille jolle.
Kampens resultat. Men Iver Huitfeldt forhindrede svenskerne i at nedkæmpe den danske flåde inden den var kommet i kampformation efter letning fra ankerpladsen. Resultatet var at et dansk skib, Dannebroge, sprang i luften. 2 svenske linjeskibe gik på grund ved Amager og blev sat i brand af besætningen. Flere andre svenske skibe blev beskadiget. Den danske flåde blev ikke ødelagt, men kunne i mange år efter forhindre svenske troppetransporter over Østersøen.
Hele besætningen druknede. Ud af de 600 druknede søfolk og soldater, der druknede da DANNEBROGE sprang i luften og gik ned, er der registret 51 lig som drev i land i bugten. Liget af Iver Huitfeldt samt 4 af hans besætning drev i land ved Hundige Strand. Iver Huitfeldts blev ført til Holmens Kirke og senere sejlet til hans hjem i Oslo-fjorden, hvor han blev stedt til hvile i familiens kapel i Hurum kirke. De 4 andre blev begravet på Herfølge Kirkegård. På kirkegården i Vestergade i Køge blev 45 opsamlede eller ilanddrevne lig begravet og på kirkegården ved Køge Kirke begravedes 1 kaptajn. Resten af besætningen er enten kulet ned på strandene på stedet hvor de drev i land eller ligger stadig som skeletter i vraget af DANNEBROGE i midten af Køge Bugt.
Dannebroge var et dansk linjeskib, der løb af stabelen i 1692. Skibet sprang i luften i 1710 under kamp mod svenskerne under Den Store Nordiske Krig 1700-1720.
I 1710 indgik Dannebroge i den flåde, der skulle hente russiske hjælpetropper til Danmark i forbindelse med den Store Nordiske Krig. Efter flåden i slutningen af september var stået ud af Køge Bugt, mødte den 4. oktober en svensk flåde ud for Stevns. Under søslaget udbrød der brand om bord på Dannebroge og efterhånden nåede branden frem til krudtmagasinet på skibet, hvorefter Dannebroge sprang i luften med et kæmpe brag. Kun 3 matroser overlevede, mens 597 andre matroser og officerer samt kaptajn Ivar Huitfeldt selv omkom på Dannebroge.
I 1888 opførte man et monument over kaptajnen og de døde sømænd på Langelinie. Monumentet blev udformet af Vilhelm Dahlerup og der indgår i monumentet rigtige kanoner fisket op fra vraget i 1873.
SLAGET i KØGE BUGT 1710 i Billeder
Den Marinehistoriske Interessegruppe under Køge Marineforening vil her give en populær billedbeskrivelse af Slaget i Køge Bugt 1710.
Skibsmodeller og kort er bygget af pensioneret skibs-fører og skibsinspektør Torben Binzer.
Den politiske situation
I en flerårig fredspause (1700-1709 ) i den Den Store Nordiske Krig havde danskekongen Frederik den IV udlånt sine bedste hærafdelinger til "Sømaqterne" England og Holland, samt til den tyske kejser, der var i krig mod Frankrig i Den Spanske Arvefølgekrig.
17 Juli 1709 tabte svenskekongen Karl den XII et stort slag mod Zar Peter Den Store ved Poltava i Rusland og danskekongen mente nu at tiden var inde til at generobre de tabte besiddelser i Sverige.
Kong Frederik IV erklærede Sverige krig og forsøgte at invadere Skåne i november 1709. Felttoget mislykkedes og den danske hær blev med store tab trukket tilbage til Sjælland.
I september 1710 lånte Fr. den IV 8000 hærsoldater af den russiske Zar, Peter den Store. Den danske flåde skulle med general-admiralløjtnant Gyldenløve som flådechef afhente soldaterne i Danzig og med en lejet transportflåde konvojere dem til København for at de sammen med de tilbageværende danske hærstyrker (reserve hærstyrker) igen skulle forsøge at tilbageerobre Skåne.
Model af LINIESKIBET DANNEBROGE på Orlogsmuseet.
Kommandør Iver Huitfeldt var skibschef ombord på LINIESKIBET DANNEBROGE og skulle deltage i den påtænkte konvoj, men kom senere til at spille hovedrollen i Slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710.
14. september 1710 afsejlede 29 linieskibe og 4 fregatter med hjælpeskibe sammen med 90 transportskibe fra København mod Danzig.
Billede 1
I Østersøen næste dag rendte skibene ind i en storm fra vest hvorved flåden blev spredt og mange skibe fik svære havarier.
De følgende dage søgte skibene anker-pladser omkring Bornholm og den 30. september gav Gyldenløve ordre til tilbagetrækning mod Stevns, hvor de første skibe ankrede op den 1. oktober. Den store troppe-transport fra Danzig var nu mislykket på grund af vejret og flådens slette tilstand.
Billede 2
Gyldenløves flåde samledes efterhånden på ankerpladsen under Stevns og efter et krigsråd den 2. oktober lettede flåden og sejlede ind i Køge Bugt. 2 af linieskibene var så medtagne af stormen at de måtte bugseres til Holmen.
Billede 3
Flåden ankrede op igen i Køge Bugt og besætningerne fortsatte reparationerne efter stormen. Skibene lå ikke i nogen særlig kamporden. Forsyningsskibe og hospitalskibe gik på siden af linieskibene, transport-skibene gik ind i bunden af bugten. Alt åndede fred og ro i Køge Bugt den 3. oktober. DANNEBROGE (ligger yderst til højre (øst) med Huitfeldt-slægtens våben i masten). MARS og BESKIERMEREN ligger tæt bag ved.
Den 4. oktober kl 0800 var flådestyrkens admiraler og ældste kommandører igen indkaldt til krigsråd på admiralskibet ELEPFANTEN hos Gylden-løve. Under mødet meldte udkiggene at de kunne se en del sejlskibe langt mod syd. De forsamlede officerer mente, at det var resten af transport-skibene, der efter at have søgt læ i Danzig stævnede tilbage mod København.
Billede 4
Efterhånden som sejlskibene kom nærmere, blev man klar overt at det var den svenske flåde, der for fulde sejl og i slagorden holdt lige ind i Køge Bugt mod de uforberedte dansk/norske- skibe.
Billede 5
Den svenske flådestyrke bestod af 20 linieskibe og de var på traditionel vis opdelt i 3 eskadrer under ledelse af hver sin admiral. Hertil kom fre- gatter, brandere og forsyningsskibe. Opdelingen var som følger:
- Eskadren i midten, Corps de Batallie, havde flådechefen general-admiral greve Wachtmeister ombord på den store tredækker GÖTA LEIJONET.
- Eskadren på styrbord side af flådechefen, Avantgarden, havde eskadrechefen admiral de Prou ombord på ENIGHEDEN
- Eskadren på bagbord side af flådechefen, Arriéregarden, havde eskadrechefen admiral Ruth ombord på TREE KRONOR.
Billede 6
Kl. 11 gik den svenske flåde ind i en linieformation med Corps de Batallie som midterste eskadre. Gyldenløve gav signal til de dansk/norske skibe om at kappe ankertrosserne og gå til sejls hurtigst muligt. Iver Huitfeldt med DANNEBROGE, MARS og BESKIERMEREN kommer først afsted ved at lette anker.
Billede 7
DANNEBROGE, MARS og BESKIERMEREN søger at komme om på den anden side. Kl. 12 drejer den svenske linieformation vestover ind mod de dansk/norske skibe, der er ved siden af den svenske linie..
Billede 8
Den svenske admiral Wachmeister ser faren for at svenskerne kan komme under dobbeltild, hvis de tre Dansk/Norske skibe når om på østsiden af den svenske linie. Wachmeister giver derfor kl. ca 13 ordre til at dreje nordøstover og afskærme for de tre dansk/norske linieskibe, så han ikke kommer under dobbelt-ild. Her ændres situationen radikalt. Den svenske flåde vovede sig ind i Køge Bugt, der for så store sejlskibsflåder kan være farlig for vind fra Øst- det kan være svært at komme ud af bugten igen. Men Wachmeister havde ordre på hjemmefra at han skulle ødelægge den dansk/ norske flåde og derfor vovede han sig ind i løvens hule. Den store danske flådestyrke var i stand til at stoppe de svenske forsyningssejladser fra Sverige til de svenske besiddelser i Pommeren. Derfor skulle den dansk/ norske flåde bekæmpes. Men nu så det ud til at den svenske flåde kunne lide store tab hvis han fortsatte sin kurs ind mod de danske skibe. Wachmeister ændrede derfor kurs nordover og opgiver at komme tæt på de mange dansk/norske skibe og opgiver sit foretagende for at afskære DANNEBROGE, BESKIERMEREN og MARS. Ved denne manøvre forspilder Wacthmeister den enestående chance han havde for at ødelægge den danske flåde. Heri ligger Iver Huitfeldts store bedrift- han kom hurtigt fra ankerpladsen og gik til angreb.
Billede 9
DANNEBROGE kunne ikke komme om på den østlige side af svenskerne - går derfor rundt og sejler modsat parallel ned langs den svenske linie. MARS og BESKIERMEREN følger efter DANNEBROGE men længere fra den svenske linie.
Billede 10
Iver Huitfeldt søger at holde DANNEBROGE tæt på den svenske linie, så de svenske skibe kom indenfor skudvidde.
De øvrige dansk/norske skibe arbejder på at komme ind i en kampformation, men det er vanskeligt fordi det blæser en stiv kuling fra SØ og der er ikke meget plads i bugten. De ca 40 ud af de 90 troppetransportskibe, som er nået frem, dirigeres hen i den nordlige ende af bugten.
Billede 11
Kl. ca. 1430 stævnede Iver Huitfeldt tæt på den svenske flådechef Wachtmeister i GÖTA LEIJONET, der åbnede kampen ved at afgive en bredside mod DANNEBROGE, som straks besvarede ilden. Kampen var i gang og der skete nogen skade på begge skibe. Efterhånden passerede 12 af de svenske skibe DANNEBROGE, de skød med alle kanoner, men afstanden mellem skibene var for stor til at give rigtig god træfning. MARS og BESKIERMEREN holdt sig på længere afstand af den svenske linie, så de slap med få skader.
Billede 12
DANNEBROGE bryder i brand omkring den agterste mast (mesan-masten). Ilden breder sig til sejl og rigning. Iver Huitfeldt går til ankers, imens forsøger besætningen at bekæmpe ilden, der breder sig til midt- og forskibet. Dannebroges kanoner skyder stadig, men ilden trænger efterhånden besætningen ud i stævnen af skibet og kl. ca. 16 når ilden frem til krudtkammeret og DANNEBROGE eksploderer, brækker midt over og synker straks. Kun 9 mand af de 600 besætningsmedlemmer bliver reddet- de når op i en lille båd fra vragstykkerne - resten drukner.
Billede 13
De forreste skibe i den svenske linie nærmede sig allerede ved 15-tiden det grunde vand ved Dragør Rev og to linieskibe, TREE KRONOR med admiral Ruth og PRINSESSAN ULRIKA ELONORA med scoutbynact Löwens ombord, gik på grund på revet og kunne ikke komme fri igen.
Efter at DANNEBROGE var sprunget i luften vendte alle de svenske skibe rundt og forsøgte at komme ud af bugten imod den tiltagende SØ-lige vind som nærmede sig orkanstyrke. Skibene kunne ikke med denne vind sejle på kurser ud af bugten, så begge flåder gik til ankers ca. 2 sømil fra hinanden og her blev de liggende godt og vel 2 døgn og lurede på hinanden. Svenskerne benyttede tiden til at bjærge besætninger og gods fra de strandede skibe, hvorefter de stak dem i brand så fjenden ikke kunne få gavn af dem.
Kampen i Køge Bugt den 4. oktober 1710 endte således uafgjort med tabet af 2 orlogsskibe på svensk side og 1 orlogsskib med 600 mands besætning på dansk/ norsk side. Den svenske flåde forlod kamppladsen uden at have opfyldt sin opgave, at ødelægge den dansk/norske flåde. Det kunne den have gjort ved at benyttet den enestående chance den havde, til fra luv position at angribe og ødelægge sin modstander, der indesluttet som han var i Køge Bugt, stod med ryggen mod en mur, lammet i sine bevægelser. Men det strategiske mål som den dansk/norske flåde havde sat sig, overførselen af tropperne hvortil flåden skulle have medvirket og tilbageerobring af Skåne, blev ikke nået. Men i den resterende del af Den Store Nordiske Krig havde Danmark/Norge flåden i behold og forhindrede derved ved flere søslag at svenskerne fik overført soldater og forsyninger over Østersøen fra Sverige til den svenske hær på Rygen. Herved forhindredes General Stenbock i sit påtænkte felttog at nå op til Jylland og gentage Karl X Gustavs succes med at indtage Danmark via Jylland-Fyen-Sjælland og derved få det svenske rige til at omslutte Østersøen