Hovedlandevejen.
Anlagt 1854 som chausse ( stenvej) . Parallelt med Kongevejen/Tingskovhedevej mod øst. Tilgroet i tiden efter 1914 og indtil genforeningen 1920. ( Der blev p.g.a. krigen sat grænsebom over vejen ved det tyske toldsted. Hængelåsen fra denne udstilles af museet. Vejen er anlagt fra Kolding til Haderslev.
Høkkelbjerg Skole.
Skolen er bygget 1905 -06 og benyttedes fra den tid af omegnens børn, samt børn af de tyske toldere og gendarmer. Skiftevis dansk og tysk lærer, afhængig af de indkaldelser der blev foretaget. Tyske invalide lærere har virket her. Der var på et tidspunkt tysk vagtstue i lærerens lejlighed samtidig med undervisning i skolens sydlige lokale. Den gamle møller Bylling fra Aller stod ved skolen i 1920 sammen med sit dengang 4-årige barnebarn. Da Kongen indtog det genvundne land bølgede råbet "Kongen kommer" igennem menneskemasserne. Møller Bylling døde inden Kongen kom forbi. Han blev lagt ind på et par skoleborde i skolestuen. Det 4-årige barnebarn blev løftet op i skolens køkkenvindue, hvorfra han fik et glimt af Kongen…Skolen blev nedlagt 1956/57.

Cachen ligger på privat grund, men med lidt snilde kan cachen logges uden at gå derind. Ejeren har godkendt placeringen, hvis det sker fra solopgang til solnedgang.
Når du har fundet cachen og er på vej nordpå til parkerings kord. kommer du nu forbi:
De 2 Gendarmhuse i Høkkelbjerg.
Husene er bygget årene 1903 -04 og anvendtes som gendarmbeboelse og vagtstuer. Samtidig foretoges her paskontroleftersyn, - især fra den sydlige bolig. Mange tragiske episoder kunne fortælles herfra.

Det gamle Tyske toldsted.
Toldstedet ligger overfor de 2 gendarmboliger og anvendtes ved kontrol af kørende. Bemærk porten som de kørende skulle kontrolleres inde bagved. Oprindelsesår for bygningen er desværre ukendt.

Toldstedet var mange gange samlingssted for omegnens børn. Der skete altid noget her. "Vi ska' li' om te æ told".
Cachen indeholder logbog og blyant samt bytteting.