-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er en del et projekt, der går ud på at formidle natur- og kulturhistorien i Skallerup, Vennebjerg, Lønstrup og Rubjerg.
Del af "Leveby 2011"
Landsbyrådet Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup
http://www.havtornensrige.dk
Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn
http://www.havkystfolk.dk/
******************************************************
Skudehandel
Allerede omkring år 1700 drev familien Sand skudehandel fra gården Knolde i Skallerup.
I folketællingen 1787 nævnes i Lønstrup 2 skudehandlere. De ejer hver et skib.
Den ene Peder Andersen Vrensted (1735-1811), giftede sig første gang med enken efter skudehandler i Lønstrup, Christen Pedersen Ladefoged, og overtog derved en igangværende skudeforretning. Anden gang giftede han sig med en datter af skudehandler Christen Pedersen Vestrup i Lønstrup. Der var ingen børn i ægteskaberne, og hans store handelsvirksomhed overtoges af en ple-jesøn Niels Jensen (1773-1809), der tog Vrensted navnet.
Peder Andersen Vrensted havde 5 tjenestefolk og 7 sejlingsfolk boende. Efterkommere af slægten blev senere kro- og hotelejere i Lønstrup.
Den anden skudehandler var Bertel Christensen Engesgaard. Her boede 3 tjenestefolk og 3 sejlingsfolk.
Bertel Engesgårds datter giftede sig med en præstesøn fra Vrensted, Severin Segelcke, der i 1815 overtog forretningen efter svigerfaderen
Severins søn Axel Rosenkrantz Segelcke (1814-81) blev en af egnens største skudehandlere. Som 20-årig var Axel R. Segelcke i lære hos en skudehandler i Løkken, og ved faderens død i 1840, kom han tilbage til Lønstrup og overtog forretningen.
I 1864 havde han 5 skuder og part i 3-4 andre skibe. Skuderne gjorde som regel 15 ture om året, enkelte til England, men ellers til Norge.
Der var 70 mennesker beskæftiget ved gården foruden de 9, der roede fladbåden under lastning og losning. Til gården hørte bl.a. et treetages pakhus ved stranden.
Der blev årligt omsat ca. 14.000 tdr. korn, og det fortælles, at der til tider kunne holde 60 vogne med korn, der skulle afleveres.
Årligt slagtedes ca. 100 stk. kvæg ved gården, hvor et af husene rummede kreaturben, der udskibedes til England.
Axel R. Segelcke var gift med Amalie Ifversen, en velhavende købmandsdatter fra Hjørring. Kort efter giftermålet i 1841 købte han Maarup kirke.
Amalie og Axel. R. gravsted findes endnu på kirkegården.
Segelcke blev en meget velhavende mand. I 1850erne ejede han halvdelen af sognets jord, og i 1866 købte han herregården "Sejlstrupgård" ved Sdr. Harritslev. Den blev senere forpagtet af søn-nen Severin. I 1872 blev han medlem af et udvalg, der skulle planlægge en havn i Hirtshals.
De tætte forbindelser med Norge satte sig spor i familierne. Til tider skete det, at skibene ikke nåede hjem inden vinteren satte ind, og unge tog arbejde i nabolandet, og mange fandt en sig ægte-fælle der.En af Segelckes skippere, Niels Larsen Toft (1805-85) giftede sig med Alette Marie fra Kragerø. Børnene - der var 7 - fødtes skiftevis i Danmark og Norge.
Toft-familiens gravsted findes på Maarup kirkegård.
En anden skudehandler Martin Kabell købte i 1828 Harregården.(M. Kabelsvej 58), hvorfra han drev skudehandel indtil han i 1843 gik fallit med denne handel. I 1832 købte han Lønstrup mølle, hvor der i 1856 tinglyses lejekontrakt, hvor ved Kabell bortlejer 4 værelser i Lønstrup mølle til toldvæsenet.
Præsten Niels Blicher (Steen Steensen Blichers far) skriver efter et beøg i Lønstrup 1824:
”Byen er smukt bebygget med 10 Gaarde og en del huse. Den største Gaard er på 6 tdr. Hartkorn, skjøn som en god Præstegaard og beboet af en for¬muende Kjøb¬mand, Bisgaard, der selv ejer et Fartøj, hvormed han farer til Nor¬ge. Ne¬denfor denne endog ved Fi¬skerie nærsomme By stode 10 Både og 2 større Fartøjer.
For Tiden ligger der en aarvaagen S¬trandkontrollør for at afværge Smug¬handel - en ny ind¬retning, hvorover Lønstrupperne ynkeli¬gen sukke., fordi den gjør dem et stort Skaar i deres ellers for¬delagtige Smughandel. Hver¬gang kjøbmanden løber ind eller ud med sit skib må han betale 12 rigsbank¬daler sølv."
Den nævnte købmand Bisgaard (Poul Anderen Bisgaard gift var gift med Niels Jensen Vrensteds enke) udrustede under Englandskrigen et kaperskib, "Den lille sørøver"
Naturkatastrofen
Den 11. august blev Lønstrup blev ramt af en naturkatastrofe. Et skybrud, der varede 1½ time fik den lille Lønstrup bæk, til at svulme op og blive til en flod.
På sin vej ud mod havet skyllede den broen over bækken væk, og 6 huse blev revet med strømmen, bl.a. skipper Niels Larsen Tofts hus. Taget på A.R. Segelckes store lade vippede af og sejlede som en båd med strøm¬men.
Skybruddet skabte en kløft, 360 m lang, 15 m bred og 4,5 m dyb, "Bækslugten".
Fiskerne, som var på havet, anede intet om katastro¬fen, før de så dele af ned¬styrtede huse, møbler og andet husgeråd ligge og flyde i vandet. Ud for bækkens mødtes de af en sandtange, der nåede helt ud til mellemste revle.
For den fattige befolkning var det samtidig en økono¬misk katastro¬fe. Wilhelm Carlsen, redaktør på Vendsyssel Tidende, startede en landsind¬samling, som indbragte 100¬.000 kr.
50 mand arbejdede i flere uger på at beskære skræn¬terne, og en ny bro over bækken, blev byg¬get.
Katastrofen var også medvirkende til, at skudehandler A.R. Segelcke fik afbrudt forbindelsen til pakhuset ved stranden i flere måneder, og han flyttede derfor det meste af sin forretning til Hjørring, hvor han allerede havde etableret et pakhus ved jernbanens indvielse i 1871.
Efter A.R. Segelckes død overtog førstemanden Mogens Beck forretningen. Den gamle skudehandlergård blev til købmandsgård. Senere pension og købmandsgård - i dag (påsken 2011) Hotel Marinella, ”Oliver og Olivia”, ”Skudehandelen” m.v.
Avisernes omtale af naturbegivenheden gjorde Lønstrup kendt i både ind- og udland.
Badegæsterne
Store pengeindsamlinger blev iværksat, og de efterfølgende år strømmede nysgerrige i tusindvis til Lønstrup, hvor starten til en ferieby blev grundlagt.
Lønstrup kro var dengang et strå¬tækt længe, hvor man kunne få en silde¬mad og en bjæsk. På kroen var ingen overnat¬ningsmuligheder.
Lønstrup Mølle blev et af de første steder, hvor man lejede værelser ud til de rej¬sende. Se¬nere fulgte andre efter.
Kroen byggedes om og blev til Linne¬manns hotel, i dag restaurant "Glashuset" (Strandvejen 68).
Et fiskerhus blev til Vrensteds Afholdshotel - bygningen (Strandvejen 89), som i dag rummer Galleri Uggerby, Butik Maja m.v. er i dag, blev til Vren¬steds Af¬holdshotel.
Det siges, at Lin¬nemann og Vrensted mødtes, når sæsonen starte¬de for at aftale sæso¬nens priser.
Linne¬manns skul¬le være for de ikke helt fattige folk. Hans gæster brugte s¬tranden nord for bå¬deplad¬sen. De andre måtte gå mod syd.
En jour¬nalist skriver i 1903 efter et besøg i Løn¬strup, at den eneste forskel han kan se på de to ho¬teller er: ” at på afholdshotellet ser¬veres spiritu¬sen i form af sa¬go¬suppe og rombud¬ding. På stranden blomstrer badelivet. Ba¬dekonerne passer hotellernes badehu¬se og badetøj, der ikke altid når at blive tørt, før det lejes ud i igen”.
Selskabe¬ligheden florerer på hotel¬lerne. Kendte san¬gere og skuespil¬lere hentes hertil for at optræde.
I 1907 besøger kronprinseparret Chr. 10 og Alexan¬drine Lønstrup uden tvivl for at finde et velegnet sted til sommerresidensen.
Des¬vær¬re viste Lønstrup sig ikke fra sin pæneste side. Det var øsende regn¬vejr, og hotelejer Linne¬mann ville ikke modtage kron¬prinsen og hans følge, for alt var optaget, og hotellet var for¬beholdt hans gæster. - Så de drog videre til Skagen.
Da Fredrik den IX og Ingrid skulle giftes i 1935 ville en kreds af lønstrup¬boere gøre det god igen ved forære dem et styk¬ke jord til en evt. sommerbo¬lig, men - svaret var, at man ikke så sig i stand til at modtage ga¬ven.
I 1910 opkøbte stifteren af V¬end¬syssel Tidende redak¬tør Wil¬helm Carlsen og to af hams svi¬gersønner Løn¬strup Mølle.
Jorden ud¬stykkedes og Løn¬strups Cottagekvar¬ter, de store sommer¬villaer, bygges på mølle¬bakkerne.
Kgl. bygningsinspektør Hack K¬ampmann tegner et hus til bro¬deren grosserer Kamp¬mann, det hus der i dag kaldes Rød¬ovrehus, feri¬eko¬loni for Rødovre kom¬mu¬nes skoler.
På Købmandsgården bygger man en etage på, og drives sommer¬pensionat sammen med køb¬mandshandelen.
Ferieloven
Med ferielovens ikrafttræden i 1939, blev det også muligt for den almin¬delige lønmodtager at tage på ferie. Lønstrups lejede fiskernes deres huse ud, og familien flyttede selv i baghuset.
Som¬mer¬husbyggeriet går i gang. Har¬rerenden, førhen¬ kaldet ”Lille Hjør¬ring,” vok¬ser op.
I Lønstrup startes en Turistfor¬ening i 1952. I dag både service¬bureau, sommer¬husudlejer og ejer af Møl¬le¬bakkens Cam¬ping, der oprettedes i 1958.
Additional Hints
(No hints available.)